Forside » Nyheder » Ministeriet anbefaler kommuner at udsætte grundlovsceremonier

Ministeriet anbefaler kommuner at udsætte grundlovsceremonier

Sundhedsmyndighederne anbefaler danskerne at undgå håndtryk for at begrænse smittespredning af coronavirus/COVID-19. Derfor anbefaler Udlændinge- og Integrationsministeriet kommunerne at udsætte planlagte grundlovsceremonier.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har i dag orienteret partierne bag indfødsretsaftalen om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet anbefaler kommunerne at udsætte deres planlagte grundlovsceremonier.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i dag været i telefonisk kontakt med de kommuner, der efter det oplyste havde planlagt grundlovsceremonier i dag og i de nærmeste dage, og ministeriet sender i dag et brev til samtlige kommuner.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Det er selvfølgelig en ærgerlig situation for dem, der nu må vente med at blive danske statsborgere. Men vi tager sundhedsmyndighedernes anbefaling alvorligt. I denne her situation må vi som samfund vise sammenhold for at begrænse smittespredningen.”

Lidt over halvdelen af dem, der på den seneste lov om indfødsretsmeddelelse blev stillet krav om deltagelse i en grundlovsceremoni, har efter ministeriets oplysninger på nuværende tidspunkt deltaget i en grundlovsceremoni.

Læs ministeriets brev til kommunerne (pdf) (åbner nyt vindue)

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, [email protected]

Pressechef Pelle Dam, tlf. 61 98 32 80, 

Sidst opdateret 07.03.2020
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden