Forside » Nyheder » Integrationstræf 20 – sæt kryds i kalenderen

Integrationstræf 20 – sæt kryds i kalenderen

KL og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) holder Integrationstræf 20 den 1. oktober i Kolding. Integrationstræf har i år særligt fokus på den nye situation på arbejdsmarkedet som følge af corona-krisen.

Corona-krisen har udviklet sig til en alvorlig krise på arbejdsmarkedet med omkring 48.000 nye ledige. Krisen har på ultrakort tid ført til, at den største udfordring på det danske arbejdsmarked ikke længere er at skaffe kvalificeret arbejdskraft, men at der nu er flere mennesker uden job og med en usikker fremtid.

Mange flygtninge og indvandrere er også ramt af krisen, og der er brug for, at vi udvikler nye løsninger i integrationsindsatsen, så vi igen får gang i jobskabelsen for flygtninge og indvandrere.

Dette års Integrationstræf vil dreje sig om integrationsindsatsen set i lyset af corona-krisen. På konferencen kan du bl.a. få bud på:

  • Hvordan vi får genstartet beskæftigelsen og dæmmet op for corona-krisens negative konsekvenser for integrationen
  • Hvordan man kan arbejde målrettet med brancheskift og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen
  • Hvordan social kontrol kan spottes og mental sundhed styrkes, så borgernes livssituation og deres mulighed for at komme i job forbedres

Integrationstræf 20 afholdes på hotel Comwell i Kolding torsdag den 1. oktober. Hvis det viser sig ikke at være muligt at afholde Integrationstræf 20 som en fysisk konference af hensyn til spredning af COVID-19, vil vi vende tilbage med alternative løsninger.

Sidst opdateret 11.06.2020
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden