Flygtninge bliver boende i deres første bopælskommune

67 pct. af nyankomne flygtninge bor i den samme kommune efter fem år i Danmark. Det er særligt de yngre flygtninge, der flytter kommune i løbet af de fem første år.

Ifølge integrationsloven skal nyankomne flygtninge som udgangspunkt blive boende i den kommune, som de boligplaceres i, eller som de først har taget ophold i, under deres integrationsprogram. Denne analyse viser, at de fleste voksne flygtninge bliver boende i deres første bopælskommune. Tre år efter ankomsten til Danmark bor 81 pct. af flygtninge fortsat i deres første bopælskommune. Efter fem år i Danmark bor 67 pct. af flygtninge fortsat i deres første bopælskommune. Ser man nærmere på, hvilke flygtninge der flytter i løbet af de første fem år, er det især nyankomne flygtninge uden partner samt flygtninge i de yngre aldersgrupper. For 40 pct. af alle fraflytterne sker der samtidig med flytningen også en ændring i deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nyankomne flygtninge bliver fordelt mellem kommunerne

Integrationsloven indeholder regler om boligplacering, der skal sikre en mere jævn geografisk fordeling af nyankomne flygtninge i Danmark og samtidig en jævn fordeling af den samlede integrationsopgave mellem landets kommuner. I integrationsloven er der også regler om flytning mellem kommunerne, der giver nyankomne flygtninge en tilskyndelse til at blive boende i den samme kommune i årene under integrationsprogrammet (se faktaboks 2).

fak

Nedenstående figur 1 viser et kort over, hvordan de 1.759 voksne flygtninge, der indgår i denne analyse, fordeler sig mellem landets kommuner ved deres ankomst til Danmark (dvs. fra de optræder i befolkningsregistret for første gang, hvilket også er tidspunktet for analysens start). Den største andel af flygtninge bliver placeret i Thisted Kommune og Jammerbugt Kommune.

nyfig

67 pct. af flygtninge bor i den samme kommune efter 5 år

Blandt de 1.759 nyankomne flygtninge bor 67 pct. af flygtningene i den samme kommune efter fem år. Nedenstående figur 2 er en kurve, der viser, hvor lang tid flygtninge vælger at blive boende i den første kommune, hvortil de er boligplaceret. Som det fremgår af figuren, er omkring 7 pct. flyttet fra deres kommune efter det første år i Danmark. Efter det tredje år 81 pct. af flygtninge bosat i den samme kommune, og efter det fjerde år er andelen faldet til 72 pct.

figur2

I det følgende beskrives det nærmere, hvad der karakteriserer dem, der flytter kommune, og om der sker ændringer i flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med mellemkommunale flytninger.

Hvem flytter?

Mænd og kvinder har samme flyttemønster blandt flygtninge.

Opdeler man ovenstående kurve for mænd og kvinder, er der ikke nævneværdig forskel i andelen, der flytter kommune, jf. figur 3.
 

figur3

Flygtninge i de yngre alderskategorier flytter mest i de første fem år.

Det er i højere grad de yngre aldersgrupper, som vælger at flytte til en anden kommune i løbet af de fem første år, jf. figur 4. I denne periode har 41 pct. af flygtninge i alderskategorien 18-23 år og 37 pct. i alderen 24-32 år valgt at flytte kommune. Blandt dem, der er 50 år eller derover, er andelen 16 pct.   

figur4

Flygtninge uden partner flytter mere i de første fem år.

Opdeler man på, om flygtninge bor med en partner eller ej, er der forskel på flygtninges flyttemønstre, jf. figur 5. Efter det femte år har knap 40 pct. af alle flygtninge uden partner flyttet fra deres første kommune, hvorimod det samme gælder for omkring 25 pct. af alle flygtninge med partner.

figur5

Hvor mange kommer i arbejde efter flytning?

For knap 40 pct. af alle fraflytterne sker der en ændring i deres tilknytning til arbejdsmarkedet, efter at de er flyttet til den nye kommune.

Figur 6 viser, hvorvidt fraflytterne under det treårige integrationsprogram er i arbejde før og efter deres flytning. Af de personer, som var i arbejde før flytningen, og som flytter inden for tre år, er 67 pct. fortsat i arbejde. Af de personer, som ikke var i arbejde før flytningen, og som flytter inden for tre år, er 23 pct. i arbejde efter flytningen.

Figur 7 viser, hvorvidt fraflytterne efter integrationsprogrammet er i arbejde før og efter deres flytning. Blandt dem, der var i arbejde før flytningen, og som flytter efter tre år, er 58 pct. fortsat i arbejde. Af de personer, som ikke var i arbejde før flytningen, og som flytter efter tre år, er 15 pct. i arbejde efter flytningen.

322

230

Det fremgår således af figurerne, at gruppen, som flytter i løbet af de tre første år, dvs. under integrationsprogrammet, i højere grad kommer i arbejde sammenlignet med dem, som flytter efter de tre år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ændringerne i arbejdsmarkedstilknytningen ikke nødvendigvis er forårsaget af flytningen. 

Kontakt

Enhedschef Henrik Torp Andersen, Enheden for Integrationsanalyse: [email protected], tlf.: 61 98 33 25

Fuldmægtig Jeevitha Yogachandiran Qvist, Enheden for Integrationsanalyse: [email protected], tlf.: 61 98 33 26


Sidst opdateret 01.03.2016