Forside » Nyheder » Nyhedsbrev: Integration i Tal » Integration i Tal, nr. 1, 1. marts 2016 » Få nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er i arbejde

Få nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er i arbejde

29 pct. af flygtninge og 25 pct. af familiesammenførte til flygtninge er i beskæftigelse efter tre år i Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen blandt familiesammenførte til andre end flygtninge er væsentlig højere.

Nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en lav beskæftigelsesfrekvens. 29 pct. af flygtninge og 25 pct. af familiesammenførte til flygtninge (i alderen 25-64 år) er i beskæftigelse efter tre år i Danmark. Blandt familiesammenførte til andre er beskæftigelsesfrekvensen på 54 pct. Blandt flygtninge og familiesammenførte er andelen i beskæftigelse også meget forskellig for mænd og kvinder. Desuden viser analysen, at kun en meget lille andel af nyankomne flygtninge og familiesammenførte på ydelse er jobparate.

omanalysen

Få flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er i beskæftigelse
Efter 1 års ophold er 17 pct. af henholdsvis flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse, sammenlignet med 42 pct. af familiesammenførte til øvrige. Efter 2 års ophold er 22 pct. af flygtninge og 19 pct. af familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse, mens 51 pct. af de familiesammenførte til øvrige er i beskæftigelse. Efter tre års ophold er 29 pct. af flygtninge, 25 pct. af familiesammenførte til flygtninge og 54 pct. af familiesammenførte til andre end flygtninge i arbejde, jf. figur 1. 

ny1

Nedenstående figur 2 viser beskæftigelsesfrekvensen efter tre års ophold fordelt på mænd og kvinder blandt flygtninge og familiesammenførte og personer med dansk oprindelse. Personer med dansk oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt mænd (80 pct.) og kvinder (75 pct.). Blandt familiesammenførte til flygtninge finder vi den største kønsforskel. Her er 52 pct. af mændene i arbejde efter tre års ophold i Danmark, mens det samme gælder for 19 pct. af kvinderne.

ny2

Figur 3 viser flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelsesfrekvens fordelt på aldersgrupper og køn. Blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er det mændene i den yngre alderskategori på 25-34 år, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens på 44 pct., mens kvinderne i aldersgruppen 45-64 år har den laveste beskæftigelsesfrekvens på 12 pct. For alle aldersgrupper har familiesammenførte til andre end flygtninge en betydeligt højere beskæftigelsesfrekvens end flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem de to grupper er på omkring 40 pct.point i aldersgrupperne 35-44 år og 45-64 år, mens den er på omkring 30 pct.point i aldersgruppen 25-34 år.

ny3

Nedenstående figur 4 viser beskæftigelsesfrekvensen fordelt på de fem største oprindelseslande hhv. blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og blandt familiesammenførte til andre end flygtninge. Blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er der ikke nævneværdig forskel på de største oprindelseslande. Syrerne har den højeste beskæftigelsesfrekvens på 34 pct. blandt de fem største oprindelseslande. Blandt familiesammenførte til øvrige er forskellene på beskæftigelsesfrekvensen større blandt de fem største oprindelseslande. I denne gruppe har personer fra Thailand den højeste beskæftigelsesfrekvens på 64 pct. blandt de fem største oprindelseslande.

 ny4

faktaboks2

3 pct. af flygtninge og familiesammenførte er jobparate

Figur 5 sammenligner jobparatheden hos kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse og de flygtninge og familiesammenførte på kontanthjælp, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Det ses af figuren, at andelen af jobparate var højest for kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse. I 2. kvartal 2015 var 3 pct. af de flygtninge og familiesammenførte på kontanthjælp, der er omfattet af integrationsprogrammet, jobparate. Til sammenligning var 32 pct. af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse jobparate.

ny5

Få flygtninge og familiesammenførte har et højt uddannelsesniveau

Der indsamles i dag ikke systematiske oplysninger om flygtninge og familiesammenførtes uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet, hvorfor det ikke er muligt at undersøge, om der er sammenhæng mellem flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau.

Nyankomne flygtninge og familiesammenførtes henvisning på de tre danskuddannelser kan dog i et vist omfang anvendes som en indikator på uddannelsesbaggrunden. Ser man på nyankomne flygtninge og familiesammenførtes henvisning til danskuddannelserne, kan dette være med til at indikere, at kun en lille andel af flygtninge og familiesammenførte på kontanthjælp (fremover integrationsydelse) har en mellemlang eller lang skolebaggrund fra oprindelseslandet. Dette kan sandsynligvis også være med til at forklare, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen er lav blandt flygtninge og familiesammenførte.

Henvisningen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte (der er omfattet af integrationsprogrammet og modtager kontanthjælp) på danskuddannelserne indikerer for 2. kvartal af 2015, jf. figur 6, at:

  • ca. 31 pct. bliver henvist til Danskuddannelse 1 på baggrund af, at de har ingen eller en ringe skolebaggrund fra oprindelseslandet, eller de har ikke lært at læse og skrive på det latinske alfabet.

  • ca. 59 pct. bliver henvist til Danskuddannelse 2 på baggrund af, at de har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet.

  • ca. 9 pct. bliver henvist til Danskuddannelse 3 på baggrund af, at de har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet.

ny6

Kontakt

Enhedschef Henrik Torp Andersen, Enheden for Integrationsanalyse: [email protected], tlf.: 61 98 33 25

Fuldmægtig Jeevitha Yogachandiran Qvist, Enheden for Integrationsanalyse: [email protected], tlf.: 61 98 33 26

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 01.03.2016