Forside » Nyheder » Fire britiske statsborgere er nu optaget på den nationale sanktionsliste

Fire britiske statsborgere er nu optaget på den nationale sanktionsliste

Efter at Storbritannien endegyldigt trådte ud af EU, har det været muligt for Udlændingestyrelsen at optage britiske statsborgere på sanktionslisten. Fra i dag er den fjerde britiske statsborger optaget på listen.

Den nationale sanktionsliste, også kendt som hadprædikantlisten, har til formål at holde hadprædikanter ude af Danmark. Britiske statsborgere har frem til overgangsperiodens udløb den 31. december 2020 fortsat været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. Efter overgangsperiodens udløb gælder disse regler ikke længere for britiske statsborgere, og de kan derfor optages på listen på lige fod med andre tredjelandsstatsborgere.

Siden årsskiftet er fire britiske statsborgere blevet optaget på listen. Tre britiske statsborgere blev opført på listen i januar, mens den fjerde er blevet optaget på listen i dag. Optagelsen på listen gælder for en periode på to år.

Med udvidelsen er der i alt 20 udenlandske religiøse forkyndere på sanktionslisten, som er udelukket fra indrejse af hensyn til den offentlige orden i Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Jeg er generelt ærgerlig over Storbritanniens udtræden af EU. Men lige her giver det mulighed for at nægte flere hadprædikanter indrejse i Danmark, og jeg er glad for, at Udlændingestyrelsen holder godt øje og løbende tilføjer nye hadprædikanter til listen.”

Fakta

Se sanktionslisten på nyidanmark.dk (nyt vindue)

Den offentlige, nationale sanktionsliste er en del af den politiske aftale fra foråret 2016 indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

 

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Jonas Rasmussen, tlf. 61 98 32 81, [email protected]

Oprettelsesdato 02.03.2021
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden