Forside » Nyheder » Bred aftale udelukker kriminelle fra at få dansk statsborgerskab

Bred aftale udelukker kriminelle fra at få dansk statsborgerskab

Regeringen er sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance blevet enige om en ny aftale om dansk indfødsret. Dermed strammes kravene på flere områder.

At få dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund, mener aftalepartierne. De er derfor enige om, at det er nødvendigt at stramme reglerne for, hvem der kan blive danske statsborgere.

Fremover vil personer, der er idømt en betinget eller ubetinget dom, derfor være udelukket fra at få dansk statsborgerskab. Tidligere har personer med domme under et års ubetinget fængsel kunnet blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter at have udstået en karensperiode.

Samtidig skærpes kravene over for personer, der har fået en bøde på mere end 3.000 kroner for negativ social kontrol, for overtrædelse af udlændingeloven og for socialt bedrageri. De vil først kunne blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse efter en karensperiode på 6 år.

Herudover følger det blandt andet af aftalen:

  • Det skal undersøges, om det vil være muligt at udvide området for frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet. Det skal sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang.
  • Der indføres et beskæftigelseskrav. En ansøger vil som udgangspunkt skulle have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tidligere har der ikke været et krav om beskæftigelse.
  • Der tilføjes fem spørgsmål om danske værdier til indfødsretsprøven. Der er blandt aftaleparterne stor enighed om, at det er afgørende, at en ansøger har taget danske værdier til sig.
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet skal inden for et år fremlægge en model for, hvordan en ordning med individuelle samtaler med ansøgerne vil kunne se ud.
  • Hvis der kommer en kraftig stigning i antallet af ansøgninger om dansk indfødsret fra ansøgere uden for Europa, forpligter regeringen sig til at indkalde aftaleparterne. Parterne vil her vurdere, om der er behov for at ændre de nuværende regler.
  • Fremover vil lovforslag om indfødsrets meddelelse være inddelt i grupper efter det land, ansøgeren har statsborgerskab i, så man kan se, hvor mange ansøgere der er fra følgende grupper: ’Nordiske lande’, ’andre vestlige lande’, ’MENAP-lande samt Tyrkiet’ og ’andre ikke-vestlige lande’. Oplysningerne fremgår allerede af lovforslagene, men ansøgerne fremgår i dag i alfabetisk orden.

Læs hele aftalen (pdf) (åbner nyt vindue)

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Vi bliver nødt til at trække en streg i sandet. Folk, der har fået fængselsstraf, skal ikke have dansk statsborgerskab.”

Indfødsretsordfører for Venstre, Morten Dahlin, udtaler:

“Det danske statsborgerskab er en gave, man skal gøre sig fortjent til. Derfor skal vi gøre os umage, når vi deler rødbedefarvede pas ud. Dem vi byder velkommen i den danske familie skal have taget Danmark til sig og holde sig på den rigtige side af loven. Derfor er vi i Venstre glade for, at der nu kommer større fokus på danske værdier og at der bliver strammet op over for udlændinge der har begået kriminalitet. Det har været vigtige krav fra vores side.” 

Indfødsretsordfører for Konservative, Marcus Knuth, udtaler:

"Vi i Konservative har kæmpet for nye regler for dansk statsborgerskab i over et år. Det er især vigtigt for os, at kriminelle udlændinge med en fængselsdom aldrig kan søge dansk statsborgerskab, og det er vigtigt for os, at der nu er et beskæftigelseskrav, så man nu skal have arbejdet de sidste 3 ½ ud af fire år. Vi arbejdede også på et loft over antallet af statsborgerskaber for ansøgere uden for EU og norden, men det ville regeringen desværre ikke. Til gengæld har vi nu en revisionsbestemmelse, så regeringen skal indkalde til drøftelser, hvis der kommer en mærkbar stigning i antallet af ansøgere."

Indfødsretsordfører for Liberal Alliance, Henrik Dahl, udtaler:

"Jeg er først og fremmest glad for, at vi som noget nyt forlanger, at nye statsborgere har arbejdet i nogle år før man kan få dansk pas. Det er kun rimeligt at man har bidraget til dansk økonomi før, man får fulde rettigheder i Danmark."

Yderligere oplysninger

Kontakt pressetelefonen på tlf. +45 61 98 32 90 (kan ikke modtage SMS) for pressehenvendelser til ministeriet og ministeren.  

Kontakt Indfødsretskontoret hvis du har spørgsmål til en konkret sag. Mailen er [email protected]. Kontorets telefontider kan findes her.

Oprettelsesdato 20.04.2021
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden