Forside » Nyheder » 2021 » 2021-02 » Forberedelserne til et udbud af tolkeydelser i Udlændinge- og Integrationsministeriet er i gang

Forberedelserne til et udbud af tolkeydelser i Udlændinge- og Integrationsministeriet er i gang

Udlændingestyrelsen er sat i spidsen for at forberede et udbud af tolkeydelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Der er netop afsluttet en markedsdialog som led i forberedelserne af udbuddet, som planlægges gennemført i løbet af foråret og sommeren 2021.

Udlændingestyrelsen igangsatte inden jul en markedsdialog som forberedelse til det kommende udbud. Dialogmøderne er nu gennemført, og Udlændingestyrelsen har fået gode bidrag fra ca. 20 aktører på markedet for tolkeydelser. Andre aktører har givet værdifuldt skriftligt input til det videre arbejde.

Vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Henrik Thomassen, Center for Asyl, udtaler:

Der har været en stor interesse fra mange sider for vores kommende udbud af tolkeydelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og vi har modtaget mange gode input fra de forskellige aktører. Vi er glade for den store interesse, som giver gode forudsætninger for vores videre arbejde med udbuddet. Tolkeydelser er væsentlige for sagsbehandlingen på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og vi vil tage de mange input med i det videre arbejde.

Fakta

  • Udlændinge- og Integrationsministeriet har sat Udlændingestyrelsen i spidsen for tilrettelæggelse af et udbud af tolkeydelser på ministerområdet.
  • Udlændingestyrelsen har indgået en aftale med Rådgivningsenheden (Statens Indkøb) om at bistå med gennemførelsen af udbuddet.
  • Annonceringen af markedsdialogen i december 2020 kan ses på udbud.dk.
  • Udbuddet forventes gennemført i løbet af foråret og sommeren 2021.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås hos Udlændingestyrelsens presseteam på tlf. 70 20 20 72 eller [email protected] 

Af hensyn til den videre proces, vil det ikke være muligt at besvare meget detaljerede spørgsmål om udbuddet, før dette er offentliggjort.

Oprettelsesdato 12.02.2021
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden