Forside » Nyheder » 2021 » 2021-01 » Regeringen i dialog med en god håndfuld lande om at flytte asylsagsbehandling uden for EU

Regeringen i dialog med en god håndfuld lande om at flytte asylsagsbehandling uden for EU

Regeringen har et mål om at få flyttet asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge uden for EU’s grænser. Ny lovgivning er nødvendig, viser ny juridisk analyse. Minister sender derfor snart et lovforslag i høring.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet udarbejdet en juridisk analyse af mulighederne for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling i et tredjeland inden for rammerne af international ret.

Det er vurderingen, at hverken Danmarks folkeretlige forpligtelser eller forpligtelser over for EU forhindrer, at Danmark indgår en aftale med et tredjeland om overførsel af asylansøgere med henblik på indkvartering og behandling af asylansøgningerne uden for EU’s grænser.  Der vil skulle ske indledende sagsbehandling i Danmark i alle sager, før en asylansøger kan overføres.

Ordningen vil kræve ændringer i dansk lovgivning. I dag indeholder dansk lov ikke regler, der muliggør, at asylansøgere kan overføres til et tredjeland. Det skal der skabes hjemmel til i udlændingeloven. Regeringen sender derfor snart et lovforslag i ekstern høring, som skal muliggøre en aftale om asylsagsbehandling og beskyttelse uden for EU.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Det nuværende asylsystem har spillet fallit. Sidste år druknede i gennemsnit tre mennesker om dagen på vej over Middelhavet. Og Danmark og EU bruger enorme ressourcer på at behandle sager for asylansøgere, som ofte ikke har behov for beskyttelse. Det er totalt uholdbart. Der er brug for at gentænke hele asylsystemet. Vi skal anspore færre til at tage den farefulde rejse over Middelhavet, så vi i stedet kan bruge pengene på at hjælpe flere og bedre i nærområderne.

En af vejene dertil er at flytte behandlingen af asylsager og beskyttelsen af flygtninge uden for EU’s grænser. Så er der nemlig slet ikke nogen grund til at betale menneskesmuglerne for en plads i gummibåden. Og så skal vi ikke bruge 300.000 kroner om året for hver eneste afvist asylansøger, der nægter at rejse hjem.

Derfor har vi arbejdet på at realisere vores ambition, fra den dag vi satte os i regeringskontorerne. Nu kan vi så fortælle, at vi har identificeret en god håndfuld lande, hvor vi ser muligheder for at indgå et samarbejde og har indledt en mere konkret dialog med nogle af dem.

Og jeg er glad for, at vi også har afklaret, at de internationale konventioner ikke står i vejen. Det er et vigtigt skridt på vejen mod et bedre asylsystem. Næste skridt bliver at foretage de nødvendige ændringer i dansk lov.”

Fakta om den juridiske analyse

I en juridisk analyse, som er udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet i fællesskab er der blevet undersøgt to modeller for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling uden for EU’s grænser: Én hvor danske myndigheder varetager asylsagsbehandling og indkvartering i et tredjeland, og én hvor det er tredjelandets egne myndigheder, der varetager de opgaver.

Hverken Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller EU-Domstolen har haft lejlighed til at forholde sig til de skitserede ordninger, og den juridiske vurdering er derfor forbundet med nogen usikkerhed. Med dette forbehold vurderes det sammenfattende, at Danmarks folkeretlige forpligtelser, navnlig FN’s Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ikke er til hinder for, at Danmark indgår en aftale om overførsel af asylansøgere med henblik på indkvartering og behandling af asylansøgningerne i et eller flere tredjelande. Danmarks forpligtelser over for EU vurderes ligeledes ikke at være til hinder herfor.

En beslutning om at overføre en asylansøger fra Danmark til et tredjeland skal ske på baggrund af en vurdering af vedkommendes individuelle omstændigheder, og asylansøgeren skal høres i forbindelse med vurderingen. Beslutningen om overførsel skal kunne påklages, og klagen skal tillægges opsættende virkning, såfremt asylansøgeren gør gældende og kan fremlægge vægtige grunde til tro, at overførslen vil indebære, at vedkommende er i en reel risiko for at blive udsat for behandling i strid med EMRK artikel 3 om forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller EMRK artikel 2 om retten til liv.

Der vil kunne være asylsager, der vil skulle behandles i Danmark. Det gælder f.eks. visse meget alvorligt syge asylansøgere, som ikke vil kunne modtage livsnødvendig sundhedsbehandling i tredjelandet, eller asylansøgere, der har en nærtstående familierelation i Danmark, herunder herboende ægtefælle eller børn. Sådanne asylansøgninger skal i stedet behandles i Danmark, hvor indkvartering ligeledes skal finde sted. Tildeles ansøgeren asyl i disse situationer, ydes beskyttelsen i Danmark, ligesom det vil være Danmark, der sørger for udsendelsen af den pågældende ved afslag på asyl.

Gældende dansk ret indeholder ikke hjemmel til de ordninger, som er forudsat i begge de modeller, som den juridiske analyse undersøger. Etableringen af sådanne ordninger vil således forudsætte ændringer af dansk lovgivning.

Læs den juridiske analyse (pdf)

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, 

Pressechef Pelle Dam, tlf. 61 98 32 80, 


Oprettelsesdato 23.01.2021
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden