Forside » Nyheder » 2020-03 » COVID-19: SIRI opretter hotline til jobcentre og sprogskoler

COVID-19: SIRI opretter hotline til jobcentre og sprogskoler

Ministeren er opmærksom på, at jobcentre og sprogskoler ude i landets kommuner sidder med mange spørgsmål på grund af den ekstraordinære situation med COVID-19.

Derfor har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oprettet en hotline, hvor styrelsen vil forsøge at svare på de spørgsmål, som jobcentre og sprogskoler måtte ringe ind med i den forbindelse.

Det kan fx være spørgsmål om opfølgningen på integrationsindsatsen, herunder hvilke tilbud om beskæftigelse og danskuddannelse der kan fortsætte, om udbetaling af ydelser, eller om hvad der sker, hvis en borger omfattet af integrationsindsatsen bliver ledig eller sygemeldt.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

"Vi har allerede fået de første spørgsmål fra jobcentre og sprogskoler. Det er meget naturligt. Hverdagen er mildest talt forandret. Det gælder også på integrationsområdet. Nu kommer der en hotline, hvor styrelsen vil forsøge at svare på de spørgsmål, der måtte være. Jeg vil også opfordre både kommuner og aktører til at indrapportere udfordringer, så vi har en mulighed for at vurdere, om der er behov for nye initiativer."

Hotlinen har åben i styrelsens åbningstid – dvs. mandag til torsdag kl. 09.00-15.00 og fredag kl. 09.00-12.00. Telefonnummeret er 70 80 60 68.

Vigtig information i forbindelse med COVID-19

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fastlagt, at der indtil videre i en foreløbig periode indføres et de facto stop for integrationsindsatsen - det vil sige samtaler og deltagelse i tilbud under integrationsloven.

Ministeriet har i sin vurdering lagt vægt på at sikre, at ingen mister deres forsørgelsesgrundlag, selvom de fx ikke kan møde op på jobcenteret på grund af smitte eller karantæne.

Læs mere om konsekvenserne

Yderligere oplysninger

Presseansvarlig, SIRI, Jesper Wodschow Larsen, tlf. 72 14 21 00, [email protected]

Pressechef, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Pelle Dam, tlf. 61 98 32 80, 

Sidst opdateret 22.03.2020
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden