Forside » Nyheder » 2019-09 » Udbud: Uddannelse af sprogmakkere til IGU-ansatte

Udbud: Uddannelse af sprogmakkere til IGU-ansatte

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger en leverandør til at udbyde en uddannelse, som gør det muligt for virksomheder med IGU-ansatte at uddanne en sprogmakker blandt virksomhedens medarbejdere.

Som led i udmøntningen af trepartsaftalen om forlængelse af integrationsgrunduddannelsen er parterne, FH og DA, blevet enige med regeringen om at afsætte midler med henblik på, at IGU-ansatte får mulighed for at få tilknyttet en sprogmakker i forbindelse med ansættelse på virksomheden. Der tages udgangspunkt i det koncept for sprogmakkere, som blev udviklet som en del af projektet Dansk+, der blev gennemført af DA, FH og KL i fællesskab.

Der er afsat 1,5 mio. kr. i den treårige periode, IGU-ordningen forlænges med (1. juli 2019 til 30. juni 2022), til uddannelse af sprogmakkere.

Formålet med sprogmakkerinitiativet er at understøtte, at den IGU-ansatte styrker sin evne til at indgå i og håndtere kommunikative situationer – såvel faglige som sociale - på arbejdspladsen, samt får en forståelse for og kan agere i de sociale og kulturelle normer på virksomheden.

Tilbuddet skal være Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i hænde senest mandag den 25. oktober 2019 kl. 12.00.

Se udbudsmaterialet og den fulde udbudstekst

Sidst opdateret 25.09.2019
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden