Forside » Nyheder » 2019-09 » Udbud: Evaluering af danskuddannelsesreformen fra 2017

Udbud: Evaluering af danskuddannelsesreformen fra 2017

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) søger en leverandør, der kan evaluere den seneste danskuddannelsesreform. Evalueringen skal bibringe viden om en mængde forskellige elementer af reformen, lige fra udbud og efterspørgsel efter danskundervisningstilbud til indholdet af selve danskundervisningen.

I juli 2017 trådte en reform af loven om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i kraft, på baggrund af en bred politisk aftale. Reformens formål var at gøre danskundervisningen mere beskæftigelsesrettet og fleksibel, samtidig med at området som helhed skulle effektiviseres.

De overordnede mål for evalueringen er at bibringe viden om, hvorvidt de forskellige ændringer har bidraget til at opfylde formålet for reformen.

Evalueringen falder i fire dele: del 1) Videngrundlag: Udbud af og efterspørgsel efter danskundervisningstilbud, del 2) danskuddannelsernes organisatoriske ramme, del 3) effektanalyse af danskuddannelsesreformen og del 4) den erhvervsrettede danskundervisnings indhold. Desuden skal der i evalueringen drages konklusioner på tværs af de 4 dele. Evaluator skal derfor være i stand til at både indsamle og analysere relevante kvantitative som kvalitative data, samt at samle op og konkludere på tværs.

Der er afsat 1,5 mio. kr. til evalueringen, der skal være færdig i april 2020. Tilbuddet skal være SIRI i hænde senest d. 30. oktober ved udgangen af dagen.

Læs mere om udbuddet

Sidst opdateret 30.09.2019
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden