SIRI inviterer til Integrationsforum – i foråret mødes danske virksomheder i Søborg, Fredericia og Århus.
Virksomheder vil gerne bidrage til integrationsindsatsen
Mange danske virksomheder vil gerne bidrage til at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Samtidigt udgør flygtninge en vigtig ressource i en tid, hvor arbejdskraft er en mangelvare.
Flere virksomheder efterlyser at blive klædt bedre på til opgaven med at modtage og fastholde flygtninge, bl.a. i et Advisory Board om integration, der rådgiver Udlændinge- og Integrationsministeren og Beskæftigelsesministeren om integration.
Nyt netværk for alle danske virksomheder
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) etablerer derfor et nyt virksomhedsnetværk om integration på arbejdspladsen, hvor danske virksomheder kan dele viden og få konkrete værktøjer med hjem.
I den første runde afholdes møder hos tre danske virksomheder i henholdsvis øst, syd og midt/nord. Man kan se programmer og tilmelde sig ved at trykke på nedenstående links.
Øst: ISS i Søborg 28. maj 2018 fra 13.00-16.00 (nyt vindue)
Syd: Norisol i Fredericia 29. maj 2018 fra kl. 15.00 – 18.00 (nyt vindue)
Midt/nord: midtVask i Århus 12. juni 2018 fra kl. 13.00 – 16.00 (nyt vindue)
Spørgsmål til programmet eller den elektroniske tilmelding kan stilles til [email protected].
Integrationsforum – et virksomhedsnetværk om integration på arbejdspladsen