Forside » Nyheder » 2015 » Ny undersøgelse om unge danske syrienskrigere offentliggøres i dag

Ny undersøgelse om unge danske syrienskrigere offentliggøres i dag

En ny analyse fra Ankestyrelsen om danske syrienskrigere giver ny viden om de unge og deres familiers sociale baggrund og problemer.

Ankestyrelsen har undersøgt 20 kommunale sager om unge, hvor kommunen ved – eller formoder – at de unge er rejst til en væbnet konflikt i udlandet, bl.a. til Syrien.

Undersøgelsen skitserer den sociale baggrund for de radikaliserede unge og de sociale problemer, deres familier har. I de undersøgte sager er der en overvægt af drenge med indvandrerbaggrund, som er kendetegnet ved, at de fungerer dårligt socialt, nogle har massivt fravær i skolen og har været involveret i kriminalitet. De kommer fra hjem med traumatiserede forældre, der ofte mangler danskkundskaber og er uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den viden, som undersøgelsen giver, vil medvirke til at styrke og målrette indsatsen for at forebygge radikalisering.

Integrationsminister Inger Støjberg udtaler:

"Det er uacceptabelt, at unge mennesker, født og opvokset i Danmark, gør noget så vanvittigt som at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Samtidig er det foruroligende, at der er eksempler på, at forældre medvirker til at radikalisere deres egne børn.

Derfor vil regeringen også – som vi har gjort det meget klart i vores regeringsgrundlag – slå endnu hårdere ned på truslen fra religiøs radikalisering og ekstremisme. Vi vil sikre, at også forældre til radikaliserede unge mødes med håndfaste krav om integration i det danske samfund. De skal lære dansk og reelt deltage i vores danske samfund. Endelig ved vi, at mange af de radikaliserede unge kommer fra marginaliserede familier, så et af de steder, vi skal sætte ind, er med en styrket indsats i ghettoområderne, hvor mange af de her familier bor."

Undersøgelsen er udarbejdet af Ankestyrelsen for det tidligere Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Hent rapporten 20 sager om unge formodet udrejst til væbnet konflikt

Yderligere oplysninger

Karen-Lise Johansen Karman, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, telefon: 41 85 13 12

Kontakt Ankestyrelsens presseenhed (nyt vindue)

Sidst opdateret 02.11.2015
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden