For studerende
Som studentermedhjælper hos os kan du prøve kræfter med den virkelige verden i forhold til udlændingelov og integration.
Vi har studentermedhjælpere ansat inden for en lang række af de centrale områder i vores koncern: Departementet, sekretariaterne for Udlændingenævnet og Flygtningenævnet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingestyrelsen.
Derfor søger vi dygtige studerende, som har lyst til at arbejde i et udfordrende og politisk præget miljø.
Dine vilkår som student i ministeriet:
- Ansættelse på deltid med maksimalt 15 timer i gennemsnit per uge
- Fleksible arbejdstider, så du stadig kan passe dit studie
- Løn efter HK-overenskomst
Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.
Sidst opdateret
02.05.2019