Klagesagsbehandling

Hjemrejsestyrelsen indsamler og behandler personoplysninger for at kunne behandle en klagesag. Der kan være tale om klager over eksempelvis konkrete afgørelser og klager over sagsbehandlingstiden.

Formål og retsgrundlag


Formålet med behandlingen af personoplysninger i klagesager er at kunne behandle sagerne og træffe afgørelse i sagerne.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysningerne er baseret på en retlig forpligtelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og artikel 9, stk. 2, litra f, og til varetagelsen af Hjemrejsestyrelsens opgaver, jf. databeskyttelseslovens § 8.

Som led i vores myndighedsudøvelse er vi retligt forpligtet til at behandle dine personoplysninger efter enten udlændingelovens kapitel 8, forvaltningsloven eller principperne om god forvaltningsskik.

Oplysningerne der behandles


Vi behandler både almindelige og følsomme personoplysninger på den person, klagen vedrører, ligesom vi kan modtage oplysninger om eventuelle straffedomme og lovovertrædelser.
Vi kan eksempelvis behandle oplysninger som dit navn og adresse, men også oplysninger om din etniske oprindelse samt religiøse overbevisning.

Modtagere af personoplysninger


Vi vil efter omstændighederne kunne videregive personoplysninger til andre offentlige myndigheder såsom:
Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet, Flygtningenævnet, andre ministerier og underordnede myndigheder, kommuner, politimyndighederne, danske repræsentationer i udlandet (ambassader mv.), Folketinget, Folketingets Ombudsmand, Kammeradvokaten, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Nationalt ID-center, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og andre EU-lande.

Opbevaring af dine oplysninger


Klagesager registreres med et journalnummer i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Vi journaliserer dokumenter med personoplysninger efter offentlighedslovens regler og afleverer dem til arkivmyndighederne efter arkivlovgivningens regler (ca. hvert 5. år). Herefter vil vi foretage en konkret vurdering af, om vi har behov for at bevare en kopi af sagerne. Det vil indgå i denne vurdering, om klagesagen vil kunne indgå i fremtidige sager, f.eks. i forbindelse med genoptagelsesanmodninger mv. Hvis vi ikke har et administrativt behov for at opbevare en kopi af sagerne, vil disse blive slettet.

Sidst opdateret 13.11.2020