Statsløse ansøgere under 18 år

Her kan du læse om reglerne for statsløse født i Danmark, som ansøger om dansk statsborgerskab, inden de fylder 18 år.

Hvis man er født statsløs i Danmark, kan man i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab, hvis man ansøger, inden man fylder 18 år, og har bopæl i Danmark.

Ansøgningsskema

Statsløse født i Danmark skal anvende et særligt ansøgningsskema ved ansøgning om dansk statsborgerskab. Ansøgningsskemaet skal indsendes direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der skal ikke betales gebyr for at indgive ansøgning om dansk statsborgerskab for ansøgere under 18 år.

Hent ansøgningsskema til ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for statsløse (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret 15.02.2019