Børn af tidligere danske statsborgere

Ens børn vil som regel være omfattet, hvis man får dansk statsborgerskab ved erklæring.

Hvis man får dansk statsborgerskab ved at afgive erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet, omfatter det som hovedregel også ens børn, forudsat at man har del i forældremyndigheden, at den anden forælder har givet sit samtykke, at barnet er ugift og at barnet er under 18 år.

For adoptivbørn er det en yderligere betingelse, at adoptionen er gyldig efter dansk ret. Bemærk, at dokumentation for adoptionens gyldighed efter dansk ret skal indhentes og vedlægges erklæringen.

Man kan godt angive, at ens børn ikke skal være omfattet.

Bemærk, at slægtskabet til de omfattede børn skal dokumenteres. Dette kan kræve medvirken i en DNA-undersøgelse eller originale apostillepåtegnede eller legaliserede fødselsattester.

Læs mere om dokumentation for slægtskab ved DNA-undersøgelser

Læs mere om behandling af ansøgninger med udenlandske familieretlige dokumenter

Sidst opdateret 04.09.2019