Hvis man er mellem 18 og 23 år

Hvis man som nordisk statsborger mellem 18 og 23 år opfylder visse betingelser, kan man få dansk statsborgerskab ved erklæring.

Man kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, hvis man er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, og man:

  • er mellem 18 og 23 år
  • har bopæl her i landet på det tidspunkt, man sender erklæringen
  • har haft fast bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst fem år inden for de sidste seks år
  • er ustraffet og ikke idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9
  • ikke er sigtet for en lovovertrædelse

Om bopælsperioden

Ved beregning af bopælsperioden lægges der i første omgang vægt på oplysningerne i CPR-registret. Der tages dog udgangspunkt i den faktiske indrejsedato. Det afgørende er, om man har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år. Ferieophold mv. i udlandet har ikke betydning for beregningen af 10-års perioden. Ferieophold har derimod betydning, når man skal beregne, om man har opholdt sig mere end et år i udlandet inden for de sidste seks år.

Der behøver ikke at være tale om 10 års sammenhængende bopæl. Bopælskravet vil være opfyldt, hvis man for eksempel har boet i Danmark fra fødslen og indtil femårsalderen, og man herudover har boet i Danmark i fem ud af de seneste seks år op inden, man afgiver erklæringen om indfødsret.

Bopælskravet vil også være opfyldt, hvis man har haft bopæl i et andet nordisk land, men kun hvis bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før ansøgerens fyldte 16. år.

Ved beregningen af opholdsperioden uden for Danmark lægges der i første omgang vægt på oplysningerne i CPR-registret og de oplysninger, som ansøgeren selv angiver på tro og love i erklæringsskemaet. Samtlige udlandsophold inden for den relevante periode tages med i beregningen. Afrejse- og hjemkomstdatoerne medregnes. Weekendophold regnes ikke med.

Om lovovertrædelser

Hvis man vil afgive denne erklæring om dansk indfødsret, må man ikke være sigtet for en lovovertrædelse. Hvis man er sigtet for en lovovertrædelse, kan man derfor ikke få dansk indfødsret ved erklæring. Hvis man er sigtet for en lovovertrædelse, men sagen endnu ikke er afgjort, vil man først kunne afgive erklæring, hvis det viser sig, at man ikke er skyldig.

Det er en forudsætning for et barns samtidig erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som der stilles til forælderen.

Man har mulighed for at afgive erklæringen inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i straffesagen. Dette gælder også, selvom man er fyldt 23 år inden udløbet af dette år.

Afgiv erklæring 

Hent skema til erklæring om erhvervelse af dansk statsborgerskab for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år (pdf)

Det er et krav, at nyere dokumentation ikke er ældre end 3 måneder på erklæringstidspunktet (fx personbeviser, personattest m.m.).

Til orientering accepteres alle såvel fysiske som indscannede underskrifter, der er ”ført med hånden” eller stempel fra den udstedende myndighed. 

Det bemærkes, at e-mails, der sendes til ministeriet fra en almindelig e-mailadresse, ikke krypteres. Det indebærer en risiko for, at andre kan få adgang til indholdet. Afsendelse fra en almindelig e-mailadresse sker derfor på eget ansvar.

Er du svensk statsborger, skal du vedlægge følgende dokumenter:

  • Dit personbevis indeholdende navn, fødselsoplysninger , herunder fødested og statsborgerskab
  • Begge dine forældres personbeviser indeholdende navne, fødselsoplysninger, herunder fødested, statsborgerskab samt alle tidligere og nuværende ægteskaber
  • Dine forældrenes eventuelle dødsattest
  • Dine forældres vielses- eller skilsmisseattest
  • Dine forældres statsborgerretsbeviser
  • Dokumentation for dit- og dine forældres eventuelle tidligere statsborgerskab
  • Dokumentation hvoraf navnene på begge dine bedsteforældre fremgår (fx. dine forældres fødselsattest/personbevis)
  • Dokumentation for bopæl i et andet nordisk land inden det fyldte 16. år
  • Dokumentation for eventuel navneændring
  • Dokumentation for eventuel adoption samt for adoptionens gyldighed efter dansk ret
  • Kopi af alle sider af dit pas – dog ikke blanke sider 
    (Pas sidestilles ikke med personbevis)
  • Dine mindreårige børns personbevis
  • Dokumentation for forældremyndighed over dine mindreårige børn
  • Dokumentation for betaling på 1.100 kr.

Er du finsk eller islandsk statsborger, skal du vedlægge følgende dokumenter (finske og islandske dokumenter skal oversættes til enten dansk, svensk eller engelsk):

  • Dit statsborgerretsbevis
    (pas sidestilles ikke med statsborgerretsbevis)
  • Din fødselsattest indeholdende navn, fødselsoplysninger, herunder fødested, og statsborgerskab
  • Begge dine forældres personbeviser indeholdende navne, fødselsoplysninger, herunder fødested, statsborgerskab samt alle tidligere og nuværende ægteskaber
  • Dine forældrenes eventuelle dødsattest
  • Dine forældres vielses- eller skilsmisseattest
  • Dine forældres statsborgerretsbeviser
  • Dokumentation hvoraf navnene på begge dine bedsteforældre fremgår (fx. dine forældres fødselsattest)
  • Dokumentation for bopæl i et andet nordisk land inden det fyldte 16. år
  • Dokumentation for eventuel navneændring
  • Dokumentation for eventuel adoption samt for adoptionens gyldighed efter dansk ret
  • Kopi af alle sider af dit pas – dog ikke blanke sider.
  • Dine mindreårige børns fødselsattest
  • Dokumentation for forældremyndighed over dine mindreårige børn
  • Dokumentation for betaling på 1.100 kr.

Er du norsk statsborger, skal du vedlægge følgende dokumenter (finske dokumenter skal oversættes til svensk eller engelsk):

  • Oplysninger fra Folkeregisteret i Norge om dit Statsborgerskab (hvis dit statsborgerskab ikke er registeret i Folkeregisteret fremsendes de øvrige oplyste information fra Folkeregisteret). Pas alene er ikke tilstrækkeligt.
  • Din fødselsattest indeholdende navn, fødselsoplysninger, herunder fødested, og statsborgerskab
  • Begge dine forældres fødselsattester eller uddrag fra Folkeregisteret i Norge indeholdende navne, fødselsoplysninger, herunder fødested, statsborgerskab samt alle tidligere og nuværende ægteskaber
  • Dine forældrenes eventuelle dødsattest
  • Dine forældres vielses- eller skilsmisseattest
  • Dine forældres statsborgerretsbeviser
  • Dokumentation hvoraf navnene på begge dine bedsteforældre fremgår (fx. dine forældres fødselsattest)
  • Dokumentation for bopæl i et andet nordisk land inden det fyldte 16. år
  • Dokumentation for eventuel navneændring
  • Dokumentation for eventuel adoption samt for adoptionens gyldighed efter dansk ret
  • Kopi af alle sider af dit pas – dog ikke blanke sider
  • Dine mindreårige børns fødselsattest
  • Dokumentation for forældremyndighed over dine mindreårige børn
  • Dokumentation for betaling på 1.100 kr.

Betaling af gebyr

Ved erklæring om dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.100 kr.

Gebyret betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved indgivelse af erklæringsskemaet på følgende konto:

Registreringsnummer 0216,

Kontonummer 4069205011.

Ved betalinger fra udenlandsk bank skal følgende oplysninger bruges:

BIC/SWIFT: DABADKKK

IBAN: DK76 0216 4069 2050 11

Ved betalingen påføres "ERK" efterfulgt af ansøgerens CPR-nr. eller navn samt 1) betalerens fulde navn, 2) betalerens bopælsland, 3) betalerens fødselsdato, 4) betalerens fødselssted, 5) betalerens statsborgerskab og 6) formålet med overførslen. 

Gebyret skal også betales, hvis man indgiver erklæringen til Rigsombudsmanden i Grønland eller Rigsombudsmanden på Færøerne.

Læs om Rigsombudsmanden i Grønland på Statsministeriets hjemmeside

Læs om Rigsombudsmanden på Færøerne på Statsministeriets hjemmeside

Gebyret betales ikke tilbage, hvis erklæringen afvises.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden i sager om erklæring om dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt 6-8 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor erklæringen er modtaget hos Statsforvaltningen (inden den 1. april 2019) eller i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Hvis betingelserne er opfyldt, bliver man dansk statsborger med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog erklæringen.

 

Sidst opdateret 10.07.2020