Dokumentation for slægtskab ved DNA-undersøgelse
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan efter en konkret vurdering kræve, at ansøgeren og den danske forælder deltager i en DNA-undersøgelse, hvis det påståede slægtskab ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås på anden vis.
En ansøger kan desuden vælge at deltage i DNA-undersøgelse sammen med sin danske forælder som alternativ til at dokumentere slægtskabet ved original apostillepåtegnet/legaliseret fødselsattest.
Der skal afgives en mundskrabsprøve og tages et foto til brug for DNA-undersøgelserne. Undersøgelserne kan foretages på Retsgenetisk Institut i København eller ved en dansk repræsentation i udlandet.
Ansøgeren skal selv betale for DNA-undersøgelsen, som koster 5.062 kr. (2021 sats).