Undervisere: Undervisningsmål

God praksis for etablering af undervisningen er, at underviseren opstiller såvel langsigtede som kortsigtede mål og delmål for undervisningen.

Det er optimalt når disse mål bygger på en sammenkobling af de sprogbehov som underviserne har fundet frem til gennem sprogbehovsanalyser på de konkrete virksomheder og sammenholdt dem med de sprog- og vidensbehov der er blevet afdækket hos deltagerne via visitation og indgangstest.

Det er kombinationen af sprogbehovene på virksomheden og deltagernes sprogbehov der er afsæt for at kunne opstille relevante mål og delmål samt planlægge undervisningsforløbet.

ISS Facility Service: Amager Psykiatriske Hospital, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter

Opstillede mål for gruppen:

”Formålet med danskundervisningen var, efter en sprogvurdering af medarbejderne / arbejdspladsen og efter drøftelser parterne imellem, defineret som:

  • at fremme kommunikationen med øvrige personalegrupper på virksomheden
  • at give de pågældende medarbejdere et sprogligt løft, så misforståelse undgås
  • at gøre medarbejderne i stand til bedre at forstå og give besked, at forstå opslag og interne meddelelser fra ledelse og andre medarbejdergrupper
  • generelt at bidrage til bedre integration på arbejdspladsen, arbejdsmarkedet og i det danske samfund.”

Ud fra de overordnede mål kan underviser planlægge en nærmere undersøgelse af hvad de enkelte mål konkret indeholder på den pågældende arbejdsplads. Underviser opstiller en ”dagsorden” for besøg på fx en virksomhed for at sikre at undersøgelsen dækker eksempler på konkrete sproglige og vidensmæssige behov på virksomheden i de givne arbejdsfunktioner:

Eksempel på sproglige mål:

Tale / udtrykke

  • Give almindelige beskeder
  • Videregive information til kolleger direkte
  • Stille opklarende spørgsmål: Typisk for at afklare ’ja, ja’ situationer
  • Omformulere, hvis NN ikke bliver forstået
  • Gøre rede for et opstået problem
  • Besvare spørgsmål fra andre medarbejdere m.v.
  • Bidrage til pausesnak og andre sociale aktiviteter.

Eksempel på vidensmål:

Fagligt tog undervisningen udgangspunkt i arbejdspladsrelevante materialer og emner som:

  • Rengøringsplaner
  • Arbejdsplanlægning
  • Hygiejne
  • Bestillingssedler
  • Sikkerhedsregulativer
  • Andet.

Ud fra de overordnende mål udarbejder underviser i samarbejde med virksomheden de delmål, der skal arbejdes med i undervisningen. De opstilles på baggrund af sprogbehovsanalyser og det anbefales at undervisningsmålene er meget konkrete og forankrede i deltagernes arbejdsfunktioner.

Arriva Roskilde, Roskilde Sprogcenter

Uddrag af afrapporteringsskema:

Mundtlig kommunikation

  • Chaufførparlør: nedskrevet og indtalt replikker under overskrifterne:
    • i radioen med ”Udkørsel”- kontoret
    • i mikrofonen med passagererne: høflighed/handlekraftighed
    • radiokontakt: fejlmeldinger og oplysninger om forsinkelser.
    • kontakt med passagererne: Irettesættelser: Unge der har benene oppe, folk der ikke går tilbage i bussen, børn der løber rundt, folk der spiser og drikker, folk der er urolige, folk der beder om at et stoppested annonceres.
    • dialoger vedrørende køb af billet.
  • Ordforråd: fx nye gloser: ”tilstødende”, ” refusion”
  • Diskussion af: rollen som servicemedarbejder og socialpædagog, Movia og deres (anonyme) kontrolbesøg

Grammatik

  • Korrekt brug af personlige pronominer ved tiltale af folk i bussen: fx ”De må ikke rejse
  • Modalverber
  • Sammensatte ord
  • Kortsvar: fx ”Kører du til Glostrup" med reglerne for brug af ”gør”.
  • Bøjning af verber
  • Brug og bøjning af retningsadverbier
  • Grammatikken på modersmål.

Udtale og fluency

  • ”problem” vokaler
  • ”ng”, ”r , ”g” som i ege, ager, -strup, bjerg, enkeltlyd ”h”
  • Udtale af fx: gearkasse, garagen, bagdøren, pung, Roskilde, låse/lukke
  • Fraser, som er deres egne – udtales i rigtig udgave: ”Undskyld, du/I/De må ikke: rive aviser i stykker, sidde med benene oppe, rejse dig/jer/Dem før bussen stopper”, ”Lad være med at: rive aviserne i stykker, sidde med benene oppe” osv., ”I skal købe billet, ellers må I stå af”, ”Den virker slet ikke”, ”Døren åbner/ stopknappen ringer af sig selv”.
  • Udtale af vejnavne på busruter og stoppestedsnavne.
Sidst opdateret 14.12.2016
Navigation