Undervisere: Aktivitetstyper

God praksis er at gennemtænke tilrettelæggelsen af undervisningen, så flest mulige bliver mest muligt aktive.

Det er særdeles vigtigt i denne type undervisning, hvor forskellighed både mht. sprogbehov i forskellige arbejdsfunktioner og til niveau er et kendetegn.

Det er afgørende at gennemtænke, hvordan og hvorfor de valgte aktiviteter fremmer de specifikke læringsmål der er i fokus den pågældende dag.

Musikhuset i Århus, LærDansk Århus

Fra interview med underviser:

”Underviser skifter meget mellem undervisningsformer […] Der er også indlagt skriftligt individuelt arbejde. Fordele ved det skriftlige arbejde er i flg. underviser at det fastholder noget af det de har været i gang med i timen. Det kan betyde at kursisterne reflekterer over hvad de har lært og lavet i timen.

Herudover går kursisterne ofte en tur eller to, hvor de på dansk diskuterer en problemstilling fra det daglige arbejde. Derefter fremlægger de samtalen for hele holdet. Fordelen ved denne metode er iflg. underviser at kursisterne lærer hinanden bedre at kende.[…] Der har været en fælles udveksling, hvor de kan hjælpe hinanden. Det er en teknik der kan komme kursisterne til gode sprogligt senere hen både i det daglige og på arbejde.”

Det anbefales at forankre flest mulige aktiviteter i deltagernes konkrete jobsituationer. Det relevante arbejdssprog er i fokus både for deltagere i arbejde og for deltagere i jobtræning, og der er ofte muligheder for at tage fysiske repræsentationer ind i rummet, fx en rengøringsvogn.

Skagen Fiskefabrik, AOF Hjørring Daghøjskole

Uddrag af afrapporteringsskemaet:

”Der er primært fokus på at kunne forstå dansk og være i stand til at kommunikere på arbejdspladsen og kun i mindre omfang på at kunne læse og skrive dansk. På den måde lærer kursisterne at kunne agere i en given arbejdssituation og dermed blive i stand til at modtage ordrer, da det er arbejdsfaconen på fabrikken. Underviseren bruger i stor udstrækning rollespil, så kursisterne hurtigt lærer at agere korrekt i en given arbejdssituation – eksempelvis når de skal modtage en ordre om, hvordan fisken skal fileteres.”

Det er god praksis at udhæve de læringsmål som alle i deltagergruppen har fælles, og ud fra dem tilrettelægge fælles aktiviteter. Deltagerne får herved et godt kendskab til hinanden, og der bliver skabt et befordrende læringsmiljø.

Tivoli, Københavns Sprogcenter

Uddrag af kursisternes vurdering af kurset:

”Alle på nær én gav udtryk for at det ikke var noget problem med et så blandet hold, da de alle har fælles behov. Sidst men ikke mindst var de glade for at de havde lært hinanden bedre at kende, og at de kunne hjælpe hinanden. ”

Med udgangspunkt i mål og delmål er det god praksis at afveje hvor meget der kan foregå i hele gruppen, hvilke samarbejds-par eller undergrupper der kan etableres, og hvor det er hensigtsmæssigt at differentiere i forhold til niveau og individuelle mål.

Det kan i forhold til nogle mål være god praksis at etablere undergrupper af deltagere der er sprogligt homogene i forhold til én færdighed, fx mundtligt sprog, hvis målet er at diskutere og beslutte noget på dansk.

De samme deltagere kan indgå i andre undergrupper eller par når målet er et andet, fx interviewe en arbejdskollega om en specifik arbejdsopgave eller løse en opgave. Her kan den sprogligt stærke eksempelvis hjælpe med at formulere input fra en anden deltager der fagligt er mere kvalificeret.

På den måde kan der opstå læringssynergier mellem deltagere med forskellige kvalifikationer.

Ålholmskolen, Sprogcenter Nordsjælland

Uddrag af observationsdagbog fra den 26.maj:

”Underviser planlægger en fælles opgave til hele holdet og danner to eller tre undergrupper, afhængig af emne; grupperne får forskellige opgaver.
Begynderne: En gruppe arbejder med tidsangivelse. Når en af dem kan sige hvad klokken er, så bevæger de sig hen til en anden gruppe der arbejder med en læseopgave.

De gode: Nogle kan læse bedre end andre, men de kan ved fælles hjælp læse teksten og ved fælles hjælp løse opgaven. De skal efterfølgende ved en fremlæggelse i plenum begrunde hvorfor de har valgt at løse opgaven på den måde de har.

Opgaven handler om rengøringsmaterialer og rengøringsmidler, så det som den gode gruppe fremlægger, er relevant for alle deltagere. Dermed er der et lytteformål for de deltagere der ikke har løst opgaven.”

Det anbefales at skifte mellem aktivitetstyper så læringsrummet opleves dynamisk. Det er ikke mindst vigtigt for de forløb hvor deltagerne skal følge danskundervisningen efter en arbejdsdag.

Det er også god praksis at sørge for aktiviteter der varierer og repeterer stof, så der bliver mulighed for at tilegne sig stoffet ad flere veje.

Skagerrak Fiskefabrik, AOF Hjørring Daghøjskole

Dagens program, som er det samme program der benyttes på hver kursusgang:

  1. Hvad har du lavet i dag?
  2. Den lille bog (deltagerne har her en lille bog med på arbejde, hvori de noterer daglige sproglige observationer fra arbejdspladsen)
  3. Nyt fra tavlen (ved indgangen til arbejdspladsen er der en opslagstavle hvor diverse kollektive beskeder fra arbejdspladsens ledelse, TR m.m. sættes op – evt. nye relevante beskeder gennemgås)
  4. Repetition af ’fiskedansk’
  5. Nyt ’fiske-dansk’
  6. Repetition af almen dansk
  7. Nyt almen dansk.

Det er væsentligt at overveje:

  • Hvilke aktiviteter der skal være lærerstyrede, og hvorfor
  • Hvilke aktiviteter der skal/kan være deltagercentrerede, og hvorfor.

Af eksempler på aktivitetstyper kan nævnes:

  • Lærerstyrede aktiviteter
  • Oplæg af underviser
  • Oplæg fx fra gæstelærere
  • Holdundervisning: samtale - diskussion
  • Lytteopgaver
  • Udtaletræning.

Deltagercentrerede aktiviteter

  • Problemløsningsopgaver i grupper/par/individuelt
  • Case-baserede aktiviteter
  • Miniprojektarbejder og fremlæggelser
  • Summegrupper
  • Læseopgaver
  • Skriveopgaver
  • Lytteopgaver
  • Udtaletræning.

Skagerrak Fiskefabrik, AOF Hjørring Daghøjskole

Tre eksempler på undervisningsaktiviteter:

  1. Hver kursist udstyres med en meget lille notesbog som kan rummes i en brystlomme på arbejdstøj, kittel eller skjorte. I bogen noterer kursisten i løbet af ugen danske ord og vendinger som de ikke har forstået. I undervisningen gennemgås hver kursists noter, og ord og vendinger forklares og eksemplificeres.
  2. Arbejdssituationen på fabrikken er i overvejende grad at medarbejderne står ved et transportbånd eller maskine, hvor en linjefører har ansvaret for en række maskiner som gennemfører en bestemt opgave. Den kommunikation der foregår mellem linjefører og medarbejder, har karakter af ”kommandoer” eller ”ordrer”, som gives i arbejdssituationen, hvor der samtidig er relativt meget støj. Kursisterne har derfor brug for at kunne høre og forstå en kort besked som gjaldes ud over båndet. Underviseren forsøger i undervisningen at genskabe denne situation ved at få kursisterne til at gennemføre interaktioner hvor de illuderer at stå ved maskinen, og hvor underviseren giver de forskellige beskeder som en linjefører kan give ved forskellige linjer eller maskiner. Kursisterne skal derefter forklare hvad kommandoen betyder, hvorfor den kommer, og hvilken konsekvens det skal have for arbejdet.
  3. Det er ikke altid muligt at flytte undervisningen ind i produktionen eller ind på arbejdsområdet fx pga. hygiejneregler, støj eller pladsmangel. For alligevel at bringe autenticiteten ind i undervisningssituationen benytter underviseren fotos af arbejdssituationer, maskiner, linjer eller lignende for ad den vej at sikre sig at kursisterne forstår hvilken arbejdssituation der er tale om.
Sidst opdateret 15.02.2016
Navigation