Udbydere og undervisere: Læringssyn og sprogsyn

Det teoretiske grundlag for de kerneområder som dette katalog om god praksis bygger på, er et sociokognitivt læringssyn og et kommunikativt funktionelt sprogsyn.

Et sociokognitivt læringssyn

Ifølge et sociokognitivt sproglæringssyn foregår læring gennem aktiv deltagelse i sociale praksisfællesskaber og via kognitive problemløsningsprocesser. Læringsprocessen har således både en social og en kognitiv dimension.

Kursisterne får optimale muligheder for sproglæring når de løbende indgår i kreative problemløsningsprocesser. Det giver anledning til at eksperimentere med sproget. Det er også vigtigt at de får lejlighed til løbende at gentage de sproglige områder der skal læres, og at dette sker i varierede sproglige kontekster. Den varierede gentagelse bidrager til at automatisere de nye sproglige områder.

Netop problemløsningsmomentet er centralt i en sociokognitiv læringsforståelse, hvor de kontinuerte hypotesedannelses- og hypoteseafprøvningsprocesser driver læringsprocessen fremad.

En del af denne videnstilegnelse kan ske gennem ubevidste processer, men for en stor del vil det være nødvendigt at kursisterne har bevidst fokus på det der skal læres – hvad enten det drejer sig om faglig viden/kunnen eller sproglig viden/kunnen. Inden for sprogtilegnelse taler man om sproglig opmærksomhed som en forudsætning for læring.

Konsekvenserne af et sociokognitivt læringssyn er at man lærer bedst og mest i praksisfællesskaber hvor arbejdsopgaverne giver mulighed for fælles problemløsningsprojekter, og hvor hver enkelt har anledning til fokuseret faglig og sproglig opmærksomhed.

Når kreative problemløsningsopgaver og gentagelser i varierede kontekster sker i samarbejde med andre, får kursisterne de bedste muligheder for at lære med hinanden og af hinanden.

Et kommunikativt funktionelt sprogsyn

Ifølge et kommunikativt funktionelt sprogsyn er målet for sprogbrugerne at opnå brede sproglige kompetencer inden for alle de kommunikative niveauer som sproget dækker. Det er endvidere undervisningens mål at sigte mod at kursisterne opnår et flydende, komplekst og nuanceret sprog der sætter dem i stand til at interagere både mundtligt og skriftligt i et sprog der er afpasset efter de kommunikative hensigter man har, og som også er afpasset efter ens interaktionspartner og den situation man befinder sig i.

Som det fremgår af den kommunikative kompetencemodel nedenfor, består den kommunikative kompetence af mange komponenter – fra de mindste (lyd, bogstav, morfem) til de største (teksten, samtalen). Sproget er komplekst, og når vi kommunikerer, spiller alle disse sproglige niveauer og systemer sammen og påvirker hinanden indbyrdes – fra de mindste til de største.

Såvel det sociokognitive læringssyn som det kommunikative sprogsyn påvirker de valg man som underviser foretager mht. undervisningsplanlægning, undervisningstilrettelæggelse, undervisningsgennemførelse samt de metoder og teknikker man anvender til at afdække kursisters kommunikative kompetence og progression. Det samme gælder for de valg vi har foretaget her i dette katalog.

Kommunikativ kompetence

Kilde

Lund, Karen (2009): ”Fokus på sprog” (kap. 3) og ”Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisning” (kap. 4) i: Byram, Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen and Stæhr: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis. Forlaget Samfundslitteratur.

Sidst opdateret 15.02.2016
Navigation