Udbydere og undervisere: At løfte til sprog gennem arbejde

På arbejdsrettede danskkurser er der oplagte muligheder for at skabe læringsrige kontekster for kursisterne.

Danskundervisningen kan tage direkte afsæt i konkret og relevant praksis fra virksomheden, og der er rige muligheder for ideelle samspil mellem sprog og faglig praksis.

På arbejdsrettede danskkurser er der oplagte muligheder for at skabe læringsrige kontekster for kursisterne. Danskundervisningen kan tage direkte afsæt i konkret og relevant praksis fra virksomheden, og der er rige muligheder for ideelle samspil mellem sprog og faglig praksis.

De bedste muligheder for at udvikle sine danskkompetencer opnår man gennem en indholdsbaseret, fagforankret andetsprogsundervisning, og ikke gennem en traditionelt tilrettelagt andetsprogundervisning. Via et aktivt samspil mellem arbejdspraksis og sprogundervisning øges kursisternes adgang til at få opbygget velfungerende sprog, og sproget ydes de ypperste muligheder for at blive lært når det ’iklædes’ fagligt relevante indhold.

Praksis er den ideelle løftestang til øgede kommunikative færdigheder, og med bedre og mere relevante sprogfærdigheder, forbedrer kursisten så også sine muligheder for at klare sig bedre på virksomheden. En praksisforankret undervisning igangsætter således en positiv spiral hvor fag løfter til sprog, og sprog til fag.

For at kunne fungere godt på sit arbejde har man brug for arbejdsrelevant sprog, og til at lette sproglæringen har man brug for at undervisningen tager afsæt i de indhold man kender til, og som man har brug for at sprogsætte på sit arbejde. Der er således et gensidig behov fag og sprog imellem. Faglig udvikling er afhængig af at kursisterne forstår det sprog faget formidles igennem; men sproglig udvikling foregår på sin side også bedst i en indholdsbaseret andetsprogsundervisning der tager afsæt i arbejdsrelateret sprogbrug og arbejdsrelaterede emner og problemstillinger.

Kontekstrige læringsrum

En central faktor som kan bidrage til at bryde såvel faglige som sproglige barrierer, er når såvel den faglige som den sproglige læring foregår i kontekstrige multimodale læringsrum hvor der tilbydes mange kilder til forståelse. Jo flere kilder til forståelse der er i form af konkrete billedskabende eksempler, praktiske opgaver, værkstedsbaserede aktiviteter, billedmateriale, plancher, film, cases, desto bedre er chancerne for at man forstår hvad det er man har med at gøre, og dermed er vejen åben for læring.

Problemløsningsbaseret undervisning

Med udgangspunkt i en sociokognitiv læringsforståelse er et godt bud på en pædagogisk organisering af undervisningen at de faglige opgaver tilrettelægges som eksperimenterende, problemløsningsbaserede aktiviteter, hvor kursisterne individuelt og i fællesskab arbejder med faglige problemstillinger.

En undervisning der bygger på cases med forskellige praksisforankrede problemløsningsopgaver, rummer en række læringsmæssige fordele.

For det første er det motivationsskabende, og det er det dels fordi casen er sagsorienteret, konkret og praksisforankret til den faglige virkelighed man arbejder i. For det andet ligger der indbygget klare mål med de delopgaver man skal løse. Endelig er selve problemløsningsmomentet fremmende for nysgerrigheden.

For det andet fremmer case- og praksisbaserede problemløsningsopgaver muligheder for såvel faglig som sproglig læring, idet de er aktivitetsfremmende og skaber et nødvendigt grundlag for både faglig og sproglig afprøvning.

For sproglæringen er både processen og produktet væsentlig. I processen har man anledning til at finde ud af tingene – problemløse, afsøge, undersøge – indholdsmæssigt og sprogligt; og når man skal levere et produkt – mundtligt eller skriftligt – giver det anledning til at man gør sig umage – man laver om, prøver igen, knokler med formen, har fokus på detaljen. Alt sammen uundværlige ingredienser i en sproglæringsproces, hvor ikke mindst den målrettede, varierede gentagelse er guld værd for læringen.

Nøglefaktorer i den pædagogiske tilrettelæggelse er således at skabe rum for fælles refleksioner, muligheder for aktive hypotesedannelser og hypoteseafprøvninger gennem eksperimenterende, problembaserede arbejdsprocesser hvor aktiviteterne er lagt ud til dem der skal lære.

Vi skal se et eksempel på hvordan et tæt samspil mellem faglig og sproglig undervisning ser ud til at føre til gevinst for både den faglige og den sproglige dimension.

Fag og sprog i samspil – et eksempel

På et tværgående projekt mellem EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter (Bertelsen et al., 2007) etablerer man et tæt samarbejde mellem fagundervisningen og den fagrettede danskundervisning på et AMU-kursus i svejsning. Inden opstart laver sprogunderviseren grundige sprogbehovsanalyser, og i et tæt samarbejde med faglæreren finder de frem til hvilke aktivitetstyper der er centrale i kursusforløbet. Den fagrettede danskundervisning tilrettelægges med case- og problemløsningsbaserede arbejdsopgaver som er tæt forankrede i den fagundervisning der kører parallelt med danskundervisningen, og som kursisterne således har rige muligheder for at afprøve både fagligt og sprogligt.

I løbet af de ti dage svejsekurset varer, udvikler nogle af kursisterne deres sproglige kompetencer ganske bemærkelsesværdigt. De flytter sig sprogligt fra ikke at beherske fagsproget til at kunne anvende et bredt repertoire af fagspecialiseret sprog, og fra at levere indholdstunge ord uden syntaktisk indpakning udfolder de sig til ved afslutningssamtalen at kunne give ret detaljerede beskrivelser af en arbejdsproces i et udmærket syntaktiseret sprog. Nedenfor skal vi se et par eksempler på hvor meget der kan ske på få dage, hvis man giver de tosprogede kursister gode muligheder for at kombinere faglig læring med sproglæring.

I første spalte er der klip fra en samtale mellem sproglærer og en kursist efter kursisten har været på én dags individuel kompetencevurdering (IKV) på et svejsekursus, og i anden spalte er der klip fra den afsluttende samtale mellem kursist og sproglærer efter ti dages svejsekursus kombineret med den fagrettede danskundervisning.

Første samtale med kursist efter en dags IKVAnden samtale med kursist efter 10 dage med faglig værkstedsundervisning og fagrettet danskundervisning

Lærer: Var den farlig?

Kursist: Ja

L: Hvorfor?

K: Fordi man kan klippe sine fingre.

L: Er der andre ting med sikkerhed i den her opgave?

L: Da du skulle svejse, hvad skulle du passe på?

K: Tøj, hånd, handsker på, sikkerhedsskærm – det er den der (peger på sit ansigt).

K: Efter det vi tager sikkerhedstøj på fx briller eller svejseskærm, lystæt tøj og skosikkerhed.

L: Sikkerhedssko

K: Sikkerhedssko og handsker.

 

I første samtale gør kursisten brug af en opremsning af substantiver (Tøj, hånd, handsker på, sikkerhedsskærm) og en deiktisk beskrivelse (den der) hvor han peger på sit ansigt. Formentlig vil han sige noget med at han skal passe på at sætte sikkerhedsskærmen for ansigtet, men han magter kun at sprogsætte det ved hjælp af en sproglig ’udpegning’ (det er den der) og en kropslig udpegning.

I anden samtale efter ti dages fag- og sprogundervisning har kursisten udvidet sit faglige ordforråd – han har fået sat fagsprog på sin svejseverden. Men ikke blot det; han er også i stand til at sætte fagsproget ind i en syntaktisk sammenhæng og at sprogsætte arbejdsprocessen – fx ved at angive en tidsrelation (efter det …). Kombinationen af at have arbejdet med fag og sprog i tæt forening, har forårsaget at kursisten bruger et meget mere elaboreret sprog: der er flere fagspecifikke ord, men også en bedre syntaktisk iklædning.

I det følgende klip er denne tendens endnu tydeligere:

Første samtale med kursist efter en dags IKVAnden samtale med kursist efter 10 dage med faglig værkstedsundervisning og fagrettet danskundervisning

L: Hvordan svejser man?

K: Man skal først starte maskinen og så man skal lægge al ting klar

L: Hvad for ting?

K: For eksempel først man starter maskinen, så åbner man den der gasflaske, så åbner man den der – hvad hedder det?

L: Tråden – hastigheden?

K: Ja, hastigheden og så begynder man at svejse.

L: Man lægger to stykker metal op, hvad gør man så, for at de ikke rasler rundt?

K: Man skal svejse lidt der – i midten og der til slut

L: Hvor langt skal der være imellem

K: 2-3 cm – mm.

K:…og så kommer vi til svejsemaskinen – og så vi kigger på om der er tråd på og gas – altså om gasflasken den er tom eller fuld – hvis den er, gasflasken er tom så skifter vi den. Hvis der er ikke tråd, så vi slukker maskinen og åbner for maskinen..

L: Rullen?

K: Den der kasse..

L: Nå, selve lemmen?

K: Ja, så åbner man og tager den ud – den gamle og sætter en ny på – så man skal tage svejsepistolen, vi åbner gaskoppen..!

L: Ja, man drejer den af som man tager den på – underligt!

K: ..og så tager man kontaktdysen af og så kører man den nye tråd ud – så tager man igen kontaktdysen på – og gaskoppen på igen. Så starter man maskinen og åbner den der – hvad hedder den? Volt! Den der har varmen og gas og tråden. Så prøver man at svejse –

 

I dette klip viser kursisten at han efter ti dage er i stand til stort set på egen hånd at fortælle om forberedelser til svejseprocessen. Han giver en udførlig beskrivelse af denne arbejdsproces med et rigt varieret fagligt ordforråd afleveret i forholdsvis komplekse syntaktiske konstruktioner; fx et par betingelseskonstruktioner: ”hvis den er, gasflasken er tom så skifter vi den og Hvis der er ikke tråd, så vi slukker maskinen og åbner for maskinen ... ”

Er det den faglige viden kombineret med at han nu har adgang til et adækvat fagligt ordforråd, der trækker i sproget og også kalder på de mere komplekse sproglige konstruktioner? Givet er det: han ved hvad han taler om. I en grad så han uddyber sine informationer og sikrer at hans samtalepartner kan følge hans forklaringer: ”og så vi kigger på om der er tråd på og gas – altså om gasflasken den er tom eller fuld”. God sproglig ekvilibrisme. Et andet eksempel: ”Ja, så åbner man og tager den ud – den gamle og sætter en ny på”. Endelig mestrer han også at sprogsætte selve arbejdsprocessen – step by step.

I første samtale begrænser han sig til nogle få informationer. Han søger efter det førfaglige gråzoneord ”hastigheden”, og om selve svejsningen kan vi igen bemærke at han første gang forsøger at forklare sig ved hjælp af ’udpegende’ deiktiske pronominer til trods for at han ikke har noget at pege på, da samtalen foregår ved et bord i et klasseværelse: ”Man skal svejse lidt der – i midten og der til slut”. I anden omgang klarer han at levere en kontekstuafhængig sproglig procesgennemgang.

En bemærkelsesværdig sproglig elaborering i løbet at 10 dage!

Den sproglige udvikling vi ser her, er et godt eksempel på hvordan fag og sprog udvikler sig i tæt samspil. Samspillet mellem fagundervisning og den fagrettede sprogundervisning fører til en positiv spiral: de gradvis øgede fagkompetencer bidrager til at øge de sproglige kompetencer, og de gradvis stigende fagsproglige kompetencer bliver løftestang for yderligere syntaktiske og informationsstrukturelle kompetencer. Sproget giver så på sin side adgang til videre faglig læring. Denne gensidighed er det ideelle formål med denne kombination af faglæring og sproglæring, og det viser hvor lidt nogen af delene kan undvære hinanden. Dette læringsprincip gælder nok ikke blot for kursister med dansk som andetsprog, men også for dem med dansk som modersmål.

Kilder

Lund, Karen (2009): ”Dansk som andetsprog i ungdoms- og voksenuddannelserne – at lære sit fag gennem sit andetsprog”. I Henrik Rander, Lis Boysen og Ole Goldbech: ”En moderne voksendidaktik”. Alinea s. 195-232.

Lund, Karen (2009): ”Fokus på sprog” (kap. 3) og ”Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisning” (kap. 4) i: Byram, Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen and Stæhr: ”Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis”. Forlaget Samfundslitteratur.

Bertelsen, Ellen, Karen Lund, Susanne Lodberg, Gert Palle Andersen, Michael Tødten og Caspar Christensen (2007): ”Dansk som Andetsprog anvendt fleksibelt i AMU”. Projektrapport og Manual. Tilgængelig i elektronisk form på www.emu.dk/voksenudd/amu

Lund, Karen, Ellen Bertelsen og Marianne Søgaard Sørensen (2006): ”Muligheder og Barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser”. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Sidst opdateret 15.02.2016
Navigation