Forside » Arbejdsområder » Integration » Boligplacering af nyankomne flygtninge

Boligplacering af nyankomne flygtninge

Nyankomne flygtninge boligplaceres i en kommune i forbindelse med, at de får opholdstilladelse.

Nye flygtninge fordeles til landets kommuner efter et kvotesystem. Kvoterne fastsættes ud fra Udlændingestyrelsens skøn over, hvor mange flygtninge, der forventes at få ophold det kommende år. Udgangspunktet er, at kommuner indbyrdes skal aftale fordelingen. Hvis der ikke indgås aftaler, fastsættes fordelingen af Udlændingestyrelsen.

Formålet med kvotesystemet er at sikre en jævn geografisk fordeling af udlændinge for at opnå bedre forudsætninger for en vellykket integration samt at sikre, at flere kommuner deltager i integrationsopgaven.

Hvis en udlænding gives asyl, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune udlændingen skal bo.

Visiteringsafgørelsen træffes på grundlag af kommunekvoterne, den pågældende flygtnings personlige forhold og forholdene i kommunen. Udlændingestyrelsen skal tage flere forhold i betragtning, når der tages stilling til, hvilken kommune en flygtning skal bo i. Som et helt centralt hensyn skal lægges vægt på den pågældende flygtnings mulighed for at komme i beskæftigelse. Det skal dog fraviges, såfremt der foreligger ganske særlige personlige forhold, der taler for at visitere flygtningen til en anden kommune.

Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering er bindende. Det er således ikke muligt for den enkelte flygtning at klage til andre administrative myndigheder over Udlændingestyrelsens afgørelse om i hvilken kommune, han/hun skal bo.

Kommunernes boliganvisningsforpligtelse omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at bo sammen med den person, der er givet familiesammenføring med.

Til kommunalbestyrelsen

Ansvaret for flygtninge påhviler som udgangspunkt kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering til kommunen.

Hvis en flygtning eksempelvis den 8. marts har fået en afgørelse om, at den pågældende skal tage bopæl i en kommune, overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for den pågældende flygtning den 1. maj. Kommunalbestyrelsen kan dog med flygtningens samtykke overtage ansvaret for den pågældende før udgangen af den første hele måned.

I forhold til kvoteflygtninge, som får opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 8, før de indrejser her i landet, påhviler ansvaret kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen.

Efter de hidtil gældende regler i integrationslovens kapitel 3 var kommunerne forpligtet til – ved modtagelse af nye flygtninge, der blev visiteret til kommunen – at anvise en permanent bolig, når det var muligt. Indtil det var muligt, skulle kommunen anvise et midlertidigt opholdssted. Disse regler gælder fortsat for de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterede til en kommune i medfør af integrationslovens § 10 før den 1. marts 2019.

Fremover skal kommunen fortsat anvise et midlertidigt opholdssted til de nye flygtninge, der visiteres til kommunen efter den 1. marts 2019. Men kommunerne har ikke længere en særlig forpligtelse efter integrationsloven til at anvise en permanent bolig. Såfremt den pågældende udlænding ikke har mulighed for selv at finde en bolig, har den pågældende samme adgang til at få hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver.

Kommunen har endvidere fortsat mulighed for at anvise en permanent bolig efter integrationsloven til de flygtninge, som er omfattet af integrationslovens nye regler om boligplacering, og som kommunen har pligt til anvise et midlertidigt opholdssted. De flygtninge, som er boligsøgende i længere tid – også efter, at introduktionsperioden i medfør af integrationsloven er ophørt – skal have mulighed for at blive boende på et midlertidigt opholdssted under uændrede vilkår, indtil den pågældende selv kan skaffe en bolig, eller kommunen kan anvise en anden bolig.

Kommunen kan ikke anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som ligger i et særligt udsat boligområde.

Efter integrationslovens § 13 har kommunen en særlig adgang til at erhverve, indrette eller leje boliger i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt og lokalt i kommunen.

Sidst opdateret 22.07.2019