Vurdering af syreres ophold i Danmark

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vurderer løbende, om personer fra Damaskus og Rif Damaskus i Syrien fortsat har ret til beskyttelse i Danmark. I det følgende beskrives, hvad der ligger til grund for denne gennemgang og vurdering.

I februar 2015 indfører den daværende regering (S og RV) sammen med V, DF, LA og KF en ny midlertidig beskyttelsesstatus i udlændingelovens § 7, stk. 3. Denne nye midlertidige beskyttelsesstatus gives til personer, der ikke er individuelt forfulgte, men hvis hjemland er præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. En generel voldstilstand og den blotte mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland vil ikke i sig selv kunne begrunde beskyttelse i medfør af § 7, stk. 3, idet der skal være tale om de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området.

Denne beskyttelsesstatus betyder også, at flygtninge, der gives opholdstilladelse efter bestemmelsen, får en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark. En opholdstilladelse efter denne bestemmelse vil ikke kunne forlænges, hvis de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse. Der skal meddeles afslag på forlængelse af opholdstilladelse, hvis situationen i det pågældende land eller område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse af opholdstilladelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Ændringerne må dog ikke antages at være af helt midlertidig karakter.

Efter indførelsen af den midlertidige beskyttelsesstatus er der tre typer af beskyttelse, som flygtninge kan få i Danmark: konventionsstatus (udlændingelovens § 7, stk. 1), beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 2) og midlertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 3). Se overblik over disse nederst på denne side.

I februar 2019 offentliggør Udlændingestyrelsens Landedokumentationskontor en landerapport, som indeholder en beskrivelse af forholdene i Syrien. Landerapporten om forholdene i Syrien var et produkt af en fælles mission udført af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. Udlændinge- og Integrationsministeriet var ikke involveret i udarbejdelsen af landerapporten, ligesom ministeriet heller ikke godkendte eller på nogen måde havde indflydelse på indholdet. Rapporten tager ikke stilling til, om beskrivelsen af forholdene i Syrien har betydning for asylmyndighedernes behandling af asylansøgninger fra personer fra Syrien.

Læs mere om bl.a. denne type rapporters tilblivelse og indhold i en kommentar fra Udlændingestyrelsens direktør, Niels Henrik Larsen (link)

I sommeren 2019 begynder Udlændingestyrelsen at vurdere, om personer fra Damaskus med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark fortsat har ret til beskyttelse i Danmark, eller om deres opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget. Det er vurderingen, at landerapporten og andre rapporter om situationen i Syrien tegner et billede af, at der er sket en forbedring af de generelle forhold i Damaskus.

I december 2019 stadfæster Flygtningenævnet, som er et uafhængigt, domstolslignende organ, for første gang afgørelser om afslag på asyl til personer fra Damaskus, da nævnet vurderer, at de generelle forhold i Damaskus ikke længere er så ekstreme, at de i sig selv kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

I juni 2020 stadfæster Flygtningenævnet de første afgørelser fra Udlændingestyrelsen om, at personer fra Damaskus, der har haft midlertidig beskyttelsesstatus på baggrund af de generelle forhold i området, ikke længere har behov for beskyttelse i Danmark som følge af forbedringen af de generelle forhold.

I juni 2020 beslutter forhenværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at Udlændingestyrelsen skal fremskynde den gennemgang af opholdstilladelser givet til personer fra Damaskus med midlertidig beskyttelsesstatus, som blev påbegyndt i sommeren 2019.

I løbet af 2020 offentliggør Udlændingestyrelsens Landedokumentationskontor en række yderligere rapporter mv. om forholdene i Syrien, herunder en rapport om sikkerhed og socioøkonomiske forhold i Damaskus og Rif Damaskus (oktober 2020) og en rapport om sikkerhedsgodkendelse før tilbagevenden til Syrien (december 2020).

Find rapporter og notater om Syrien hos Udlændingestyrelsen

I februar 2021 stadfæster Flygtningenævnet de første afgørelser fra Udlændingestyrelsen om, at personer fra provinsen Rif Damaskus, herunder personer der har haft midlertidig beskyttelsesstatus på baggrund af de generelle forhold i området, ikke aktuelt har behov for beskyttelse i Danmark som følge af forbedringen af de generelle forhold.

I 2021 og 2022 fortsætter Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet sagsbehandlingen på baggrund af Flygtningenævnets afgørelser og vurderer, om personer fra Damaskus og Rif Damaskus med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark fortsat har ret til beskyttelse i Danmark, eller om deres opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.

I vurderingen af forholdene i Damaskus og Rif Damaskus har Flygtningenævnet inddraget en bred sammensætning af rapporter om Syrien fra flere forskellige kilder, og nævnet har på baggrund af disse rapporter konkluderet, at de generelle forhold i disse områder er forbedret i en sådan grad, at personer fra disse områder i Syrien, der ikke er individuelt forfulgt, ikke længere har behov for beskyttelse i Danmark. Det gælder også, selvom forholdene i områderne fortsat er alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige, da nævnet samtidig har fundet, at der ikke er tale om ændringer af helt midlertidig karakter.

Se kommentar til disse sager fra Flygtningenævnets forhenværende formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen.

Udlændingemyndighederne har i deres vurdering af de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus henvist til rapporter udgivet af bl.a. Migrationsverket i Sverige, EUAA (Den Europæiske Unions Asylagentur), Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. Ovenstående vurdering af forholdene i Damaskus og Rif Damaskus afspejler ikke, hvordan andre europæiske lande har anvendt oplysningerne om sikkerhedssituationen i Damaskus i deres asylsagsbehandling. Det bemærkes i den forbindelse, at der i de europæiske lande kan være forskel på reglerne for, hvornår asylopholdstilladelser kan inddrages eller nægtes forlænget.

Det kan herudover bemærkes, at det ikke er første gang, at udlændingemyndighederne i Danmark har fokus på inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser givet til personer fra et specifikt land. I 2016 påbegyndte Udlændingestyrelsen en gennemgang af et stort antal sager vedrørende flygtninge fra Somalia med henblik på at vurdere, om der bl.a. på baggrund af de generelle forhold i landet var grundlag for at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelserne. Det skete på baggrund af fem afgørelser i Flygtningenævnet om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til flygtninge fra Somalia.

Læs mere om denne gennemgang

Tre typer af beskyttelse til personer, der anerkendes som flygtninge i Danmark

Konventionsstatus (udlændingelovens § 7, stk. 1) tildeles personer, der er forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger, og som dermed opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen.

Beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 2) tildeles personer, der ikke opfylder Flygtningekonventionens betingelser, men som risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ved tilbagevenden til hjemlandet.

Midlertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 3) tildeles personer, der ikke er individuelt forfulgte, men hvis hjemland er præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at personen er i risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ved blot at være til stede i landet.