Spørgsmål og svar om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand

Her kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand.

Repatriering

1. Hvem kan få økonomisk støtte til repatriering?

Kredsen af personer, der kan modtage støtte til at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning, efter repatrieringsloven, omfatter:

• Flygtninge mv.
• Familiesammenførte til flygtninge mv.
• Andre familiesammenførte udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år, og
• Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse
• Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab i lande uden for EU/EØS

Udlændinge med opholdstilladelse på andet grundlag og visse familiesammenførte udlændinge, der på grund af særlige grunde ikke opfylder betingelserne for at repatriere uden referencen, kan ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om at blive anset som omfattet af repatrieringsloven.

2. Hvornår har man en nær familiemæssig tilknytning?

Man har en nær familiemæssig tilknytning, hvis man har tilstrækkelig tilknytning til det pågældende land i form af en ægtefælle eller slægtninge i op- og nedadgående linje i første led, der på repatrieringstidspunktet selv har den fornødne tilknytning til landet. Ved slægtninge i op- og nedadgående linje i første led forstås børn og forældre.

Ordningen vil kunne omfatte alle lande, herunder EU-lande, under forudsætning af at de personer, der ønsker at repatriere, har den fornødne nære tilknytning til landet og har mulighed for at opnå indrejse- og opholdstilladelse i landet.

3. Hvem er undtaget fra muligheden for at få økonomisk støtte til repatriering?

Danske statsborgere, der alene har dansk statsborgerskab, danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab i et EU/EØS-land eller i Schweiz, nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU, EØS og Schweiz er ikke omfattet af repatrieringsloven og kan derfor ikke modtage støtte. Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., er endvidere ikke omfattet af repatrieringsloven og kan således heller ikke modtage støtte.

4. Hvilke former for økonomisk støtte findes der?

Man kan få to former for økonomisk støtte; (1) hjælp til repatriering, der er en engangsydelse og blandt andet omfatter hjælp til etablering, og (2) reintegrationsbistand, der er en pensionslignende, månedlig ydelse til ældre og/eller uarbejdsdygtige personer. Det er efter omstændighederne muligt at blive tildelt begge former for støtte.

Reintegrationsbistanden kan, hvis man har haft opholdstilladelse før den 1. juli 2002, suppleres med 1.000 kr. pr. måned i fem år eller 800 kr. som en livslang månedlig ydelse.

5. Hvilke betingelser er der for at få hjælp til repatriering?

Det er en forudsætning, at man er omfattet af målgruppen og ikke råder over egne midler til repatriering. Når kommunalbestyrelserne vurderer, om man kan komme i betragtning til at modtage hjælp til repatriering, ses der bort fra formuebeløb på op til 50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægtefæller. Hvis en persons formue overstiger den øvre grænse, tager kommunen stilling til, i hvilket omfang man kan få tildelt repatrieringsstøtte.

Derudover er det en betingelse, at man frem til udbetalingstidspunktet ikke er registreret som sigtet i Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen kan desuden træffe afgørelse om afslag på repatriering, hvis der er mistanke om, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

For familiesammenførte udlændinge er det som udgangspunkt en betingelse for at kunne få hjælp til repatriering, at den pågældende vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller det land, hvortil vedkommende har nær familiemæssig tilknytning, sammen med referencen (den person, der har dannet grundlag for familiesammenføringen). Det gælder dog ikke, hvis udlændingen er skilt fra referencen, hvis referencen er død, eller hvis udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og som voksen ønsker at repatriere. Ældre udlændinge, der er blevet familiesammenført med et herboende barn, kan også efter omstændighederne få økonomisk støtte, selvom det voksne barn (referencepersonen) ikke ønsker at rejse tilbage til hjemlandet, men vælger at blive i Danmark.

6. Hvilke regler gælder der for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at repatriere?

En dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab i et land uden for EU/EØS, der opfylder betingelserne for at få hjælp efter repatrieringsloven, vil få tilsagn fra kommunen om repatrieringsstøtte, betinget af at den pågældende inden for en frist på to måneder ansøger om betinget løsning fra sit danske statsborgerskab. De nærmere betingelser for udbetaling af repatrieringsstøtten vil fremgå af tilsagnet fra kommunen, herunder at den pågældende inden for en frist på op til 24 måneder skal løses ubetinget fra sit danske statsborgerskab. Når man er ubetinget løst fra statsborgerskabet, er man ikke længere dansk statsborger.

Ordningen indebærer, at en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab kan fortryde sin repatriering og bibeholde sit danske statsborgerskab i en periode på op til to år, idet den pågældende indledningsvis alene bliver betinget løst fra sit danske statsborgerskab. 

Det er et krav, at den pågældende på ansøgningstidspunktet har dansk statsborgerskab og et andet statsborgerskab i et land uden for EU/EØS og fremlægger dokumentation herfor fx i form af et gyldigt pas.

En ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Du kan finde ansøgningsskemaet her.

7. Hvor mange penge kan man få i økonomisk støtte?

Læs mere om hvilken støtte man kan få ved hjælp til repatriering


Satserne reguleres årligt.

Visse ældre og/eller uarbejdsdygtige personer kan desuden modtage den pensionslignende, månedlige reintegrationsbistand.

Læs mere om reintegrationsbistand

8. Hvordan udbetales støtten?

Hjælp til repatriering, herunder etablering, udbetales i to dele. For udlændinge over 18 år udbetales 58.655 kr. af hjælpen til etablering på tidspunktet for tilbagevenden, mens de resterende 87.984 kr. udbetales, når der er gået 12 måneder eller ved fortrydelsesrettens ophør.

For udlændinge under 18 år udbetales 17.889 kr. ved tilbagevenden og 26.834 kr. efter 12 måneder eller ved fortrydelsesrettens ophør. Beløbene er angivet i 2022-niveau.

9. Mister man sin danske opholdstilladelse, hvis man modtager økonomisk støtte?

Som udgangspunkt bortfalder en opholdstilladelse, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark. Flygtninge m.v. og familiesammenførte til flygtninge m.v., der vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på at tage varigt ophold, mister dog først deres opholdstilladelse i Danmark efter udløbet af fortrydelsesretten – som udgangspunkt 12 måneder efter udrejsen fra Danmark.

Andre udlændinge har som udgangspunkt ikke fortrydelsesret og mister derfor deres opholdstilladelse, når de opgiver deres bopæl i Danmark. En udlænding kan dog søge om, at opholdstilladelsen ikke skal anses som bortfaldet.

Udlændinge med midlertidig opholdstilladelse skal – inden de rejser ud af Danmark – søge Udlændingestyrelsen om forlængelse af deres opholdstilladelse. Dermed opretholder de deres opholdsstatus i den periode, de er omfattet af fortrydelsesretten, og kan inden for perioden vende tilbage til Danmark.

10. Kan man fortryde repatrieringen og vende tilbage til Danmark?

Hvis det ikke lykkes at etablere en ny tilværelse i hjemlandet, kan en flygtning m.v. inden for 12 måneder fra udrejsen vende tilbage til Danmark. Det er det, der kaldes fortrydelsesret. Andre udlændinge har ikke fortrydelsesret, og de må derfor ansøge om en ny opholdstilladelse i Danmark. De vil i den forbindelse skulle opfylde betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse på ny.

Man skal betale den modtagne hjælp til repatriering tilbage, hvis man ønsker at fortryde repatrieringen og vende tilbage til Danmark.

Det er kun muligt at modtage hjælp til repatriering – engangsbeløbet – én gang. Det er altså ikke muligt på ny at modtage hjælp til repatriering, hvis en person efter at have fortrudt repatriering vil gøre et nyt forsøg på at repatriere. Derimod kan en udlænding ved et nyt repatrieringsforsøg godt modtage reintegrationsbistand på ny.

11. Kan fortrydelsesretten forlænges?

Fortrydelsesretten for flygtninge m.v. kan i visse tilfælde forlænges med maksimalt 12 måneder, så den gælder i alt 2 år. Ansøgning om forlængelse skal indgives til Udlændingestyrelsen.

Ansøgningen skal sendes ca. 3 måneder inden udløbet af det første års fortrydelsesret. Der findes ikke et ansøgningsskema, men der skal skrives et brev, som indeholder de vigtigste grunde til, at der er brug for yderligere et år til at træffe den endelige beslutning. Udlændingestyrelsen vil så meddele, om fortrydelsesretten er blevet forlænget.

12. Skal udbetalt støtte tilbagebetales, hvis man fortryder og vender tilbage til Danmark?

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering i bl.a. alle tilfælde, hvor udlændingen enten har anvendt fortrydelsesretten, eller hvor udlændingen, inden for en periode på to år efter repatrieringsforsøget, på ny er indrejst i Danmark på et nyt opholdsgrundlag.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en afdragsordning beregnet ud fra betalingsevnen.

Læs mere om reglerne for tilbagebetaling


13. Kan man vende tilbage til Danmark på et senere tidspunkt for at besøge familiemedlemmer eller venner?

Udlændinge fra visumpligtige lande skal søge om visum, hvis de ønsker at besøge familiemedlemmer eller venner i Danmark. Efter den gældende visumpraksis kan en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark, som udgangspunkt meddeles visum til Danmark, forudsat at ansøgeren tidligere har haft et uproblematisk ophold i Danmark.

Læs mere om visumreglerne på nyidanmark.dk (nyt vindue)


14. Hvem sørger for opholdstilladelse til det land, som man ønsker at vende tilbage til?

Inden hjemrejsen skal udlændingen selv sørge for at have en opholdstilladelse til det land, hvor man ønsker at tage ophold.

15. Mister man sit danske statsborgerskab, hvis man som dansker med dobbelt statsborgerskab vælger at repatriere med repatrieringsstøtte?

For danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab er det bl.a. en betingelse for at få repatrieringsstøtte, at den pågældende indledningsvis ansøger om betinget og efterfølgende ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab. En person, der er ubetinget løst fra dansk statsborgerskab, er ikke længere dansk statsborger.

16. Kan man repatrieringsstøtte, hvis man har fået sin opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget?

Hvis ens opholdstilladelse er blevet inddraget eller nægtet forlænget pga. bl.a. ændrede forhold i hjemlandet, er man fra den 1. juni 2021 omfattet af hjemrejselovens regler om hjemrejsestøtte. Hjemrejsestøtten er for denne gruppe svarende til repatrieringsstøtten efter repatrieringsloven. Man skal søge om hjemrejsestøtte inden udløbet af den fastsatte udrejsefrist.

Man kan altså få hjemrejsestøtte, hvis man medvirker til sin udrejse og ansøger inden udrejsefristen.

Det er Hjemrejsestyrelsen, der behandler ansøgninger om hjemrejsestøtte. En ansøgning om hjemrejsestøtte skal derfor indgives til Hjemrejsestyrelsen.
Reintegrationsbistand

17. Hvem kan få reintegrationsbistand?

Reintegrationsbistand er en pensionslignende, månedlig ydelse.

Personer over 55 år, der har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år, og som er omfattet af repatrieringsordningen, kan få reintegrationsbistand. Personer omfattet af ordningen, der enten opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er 50 år, og som pga. sin helbredstilstand ikke må antages at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, kan også få reintegrationsbistand.

18. Hvor mange penge kan man få i reintegrationsbistand?

Beløbet for reintegrationsbistand varierer afhængig af, hvilket land man vender tilbage til. De enkelte lande er således inddelt i 2 landegrupper.

Støtten udgør 3.500 kr. pr. måned ved repatriering til lande i gruppe 1 og 4.500 kr. pr. måned ved repatriering til lande i gruppe 2.

Reintegrationsbistanden udbetales som en løbende, månedlig ydelse i 5 år. Man kan også vælge at få støtten udbetalt som en livslang ydelse – i så fald får man henholdsvis 2.800 kr. eller 3.600 kr. om måneden.

Herudover kan personer, der er berettigede til reintegrationsbistand, og som har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. juli 2002, få en supplerende reintegrationsbistand på 1.000 kr. om måneden i 5 år eller 800 kr. om måneden i livslang ydelse.

Læs mere om reintegrationsbistand


19. Hvordan udbetales støtten?

Reintegrationsbistanden udbetales månedligt i 5 år eller som en livslang ydelse (se herunder). Dert er Udbetaling Danmark, der forestår udbetalingen.

20. Hvor lang tid kan man få støtte?

Reintegrationsbistanden kan udbetales som en månedlig ydelse i 5 år (henholdsvis 3.500 kr. eller 4.500 kr.), eller som en månedlig livslang ydelse, der udgør 80 pct. af den 5-årige ydelse (2.800/3.600 kr.).

21. Kan man medtage optjent pension, hvis man får reintegrationsbistand?

Udlændinge, der vender tilbage med reintegrationsbistand, kan i visse tilfælde medtage optjent pension til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, men pensionsbeløbet vil blive fratrukket reintegrationsbistanden.

Hvis pensionsbeløbet efter skat er højere end reintegrationsbistanden, er man ikke berettiget til at få reintegrationsbistand.

Muligheden for at medtage sin pension til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning, afhænger i visse tilfælde af, at Danmark har indgået en aftale om social sikring med det pågældende land.

22. Må man arbejde, når man vender hjem, hvis man medbringer sin danske pension?

Den medtagne pensionsydelse indtægtsreguleres, hvis man har indtægter af en vis størrelse ved personligt arbejde.

Retten til at modtage pension ophører, hvis man tager ophold i et andet land end det, hvortil repatrieringen er sket, eller hvis man får indtægter, der kan dække behovet for reintegrationsbistand.

23. Hvem kan man kontakte for at få yderligere oplysninger, eller hvis man har spørgsmål?

Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning til udlændinge, der ønsker at vende hjem.

I en individuel samtale kan Dansk Flygtningehjælp oplyse om muligheder og rettigheder i forbindelse med at vende tilbage og rådgive om, hvad det er vigtigt at overveje, inden man træffer sin beslutning. Det er muligt at få tolkebistand.

Det er også muligt at få telefonisk rådgivning om mulighederne for at vende hjem med økonomisk støtte.

Telefonrådgivningen finder sted på dansk og følgende fremmedsprog:

• Bosnisk/serbisk/kroatisk: Mandag-fredag kl. 9.00-14.00, tlf.: 33 73 52 33
• Arabisk: Mandag-fredag kl. 9.00-14.00, tlf.: 33 73 52 28 og 33 73 52 22
• Kurdisk: Mandag-fredag kl. 9.00-14.00, tlf.: 33 73 52 28
• Somalisk: Mandag-fredag kl. 9.00-14.00, tlf.: 33 73 53 11
• Dansk og engelsk: Mandag-fredag kl. 9.00-14.00, tlf.: 33 73 50 00


Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10, 3. sal, 1300 København K

Gå til Dansk Flygtningehjælps hjemmeside (nyt vindue)

Tlf.: 33 73 50 00

E-mail: eller

24. Hvordan søger man om hjælp til repatriering?

En ansøgning om repatrieringsstøtte skal indgives til bopælskommunen.

Hvis en person – efter at have fået rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp – beslutter sig for at vende hjem, sender Dansk Flygtningehjælp et brev til kommunen og informerer om beslutningen, hvorefter kommunen behandler ansøgningen.