Love og regler

Her kan du få overblik over den mest relevante lovgivning i relation til personer udsat for æresrelaterede konflikter.

Serviceloven

Serviceloven har bl.a. til formål at yde støtte til børn og unge, der har behov for særlig støtte, herunder også behov, der udspringer af æresrelaterede konflikter. Af særlig relevans for æresrelaterede konflikter er:

Vejledningen til serviceloven

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) blev offentliggjort i 2014. Vejledningen indeholder nu et kapitel om servicelovens anvendelse ved æresrelaterede konflikter samt opmærksomhedspunkter i sager omhandlende æresrelaterede konflikter, se kapitel 2. Eksempelvis:

  • At kommunen skal tage den unge seriøst og reagere ved første henvendelse.
  • At kommunen bør overveje risikoen for at optrappe konflikten, hvis de informerer forældrene om en underretning.
  • At kommunen skal være særlig opmærksom på søskende, hvis der er kendskab til æresrelaterede problematikker med en ung.
  • At kommunen sørger for, at der er den rette faglige ekspertise til stede ved vurderingen af den unges situation, og at der er foretaget en risikovurdering evt. med inddragelse af politiet, således at der ydes beskyttelse af barnet eller den unge, hvis der er behov for det.

Kapitlet henviser desuden til relevante rådgivningsinstanser og muligheden for inddragelse af politiet, ligesom kapitlet beskriver æresrelaterede konflikters karakter, udspring m.v.

Vejledningen til serviceloven (nyt vindue)

Handleplaner for over 18-årige

Kommunerne skal sørge for, at voksne, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning. Skønner kommunen, at der er behov for det, skal voksne, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan. Det fremgår af lov om social service.

En handleplan skal indeholde en risikovurdering for den pågældende borger, oplysninger om borgerens aktuelle situation samt overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Læs om handleplanerne i servicelovens § 12 a (nyt vindue)

Straffeloven

Straffeloven indeholder bl.a. regler om forbrydelser mod liv og legeme og freds- og æreskrænkelser, herunder trusler. Desuden indeholder loven regler om forbrydelser mod den personlige frihed, herunder ulovlig tvang. Dette gælder eksempelvis ved tvangsægteskaber og religiøse vielser uden borgerlig gyldighed samt ægteskabslignede forhold.

Ifølge straffelovens § 260 straffes den, som ved vold eller ved trussel om vold m.v. tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget med bøde eller fængsel indtil to år. Hvis den pågældende tvinges til at indgå ægteskab eller til en religiøse vielser uden borgerlig gyldighed eller til at indgå i et andet ægteskabslignende forhold, kan straffen stige til fængsel indtil fire år. Det samme gælder, hvis den pågældende ved tvang fastholdes i et sådan ægteskab eller forhold.

§ 260: Med bøde eller fængsel indtil to år straffes for ulovlig tvang den, som:

1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,

2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.

Stk. 2. Tvinges nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til at indgå i et andet ægteskabslignende forhold, eller fastholdes nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold, kan straffen stige til fængsel indtil fire år.

Stk. 3. Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil fire år.

Læs straffelovens § 260 (nyt vindue)

Efter straffelovens § 243 straffes psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år. Psykisk vold omfatter grov nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til at utilbørligt at styre en person, der tilhører eller har været nært knyttet til husstanden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol.

§ 243: Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Læs straffelovens § 243 (nyt vindue)

Straffeloven indeholder derudover en række bestemmelser, som vedrører kriminalitet begået i familiære forhold.

Det følger bl.a. af straffelovens § 215 a, at den, som sender sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et sådant udlandsophold, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen omfatter barnets og den unges juridiske forældre, dvs. personer, der i retlig forstand har moderskab, faderskab eller medmoderskab til barnet, herunder adoptivforældre. Begrebet ”barnets sundhed og udvikling” omfatter barnets eller den unges almentilstand, hvori der ikke blot indgår helbredsmæssige forhold, men også andre forhold af betydning for barnets eller den unges trivsel.

§ 215 a: Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som sender sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et sådant udlandsophold.

Læs straffelovens § 215 a (nyt vindue)

Udlændingeloven

Der er flere af udlændingelovens regler, der kan have betydning i forbindelse med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Bl.a. indeholder udlændingeloven en bestemmelse om tvangsægteskaber. Det følger således af loven, at en udlænding som udgangspunkt ikke kan opnå familiesammenføring på grundlag af ægteskab eller fast samlivsforhold, hvis det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske (§ 9, stk. 11, 1. pkt.). Hvis ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det som udgangspunkt for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske (§ 9, stk. 11, 2. pkt.). I sådanne tilfælde vil der således være en formodning for, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået eller etableret efter begge parters eget ønske.

Som udgangspunkt kan ægtefællesammenføring heller ikke meddeles, hvis den herboende person inden for en periode på 10 år er idømt frihedsstraf for at overtræde bestemmelser i straffeloven om bl.a. fysisk og psykisk vold og ulovlig tvang begået mod en ægtefælle eller samlever, jf. udlændingelovens § 9, stk. 13.  Endvidere kan der som udgangspunkt ikke meddeles familiesammenføring til et barn, hvis den herboende forælder eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år er idømt frihedsstraf for at overtræde bestemmelser i straffeloven om bl.a. fysisk og psykisk vold og ulovlig tvang begået mod et eller flere mindreårige børn. Tilsvarende gælder, hvis en forælder er idømt frihedsstraf for at have ladet et af sine børn indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold (udlændingelovens § 9, stk. 23).

Efter de almindelige regler om bortfald af opholdstilladelse som følge af længevarende ophold uden for Danmark bortfalder en opholdstilladelse efter enten 6 eller 12 måneders ophold i udlandet, men opholdstilladelsen bortfalder allerede efter 3 måneders ophold, hvis der er tale om en mindreårig udlænding, der har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, og hvis en mindreårig udlændings opholdstilladelse anses for bortfaldet, skal Udlændingestyrelsen vurdere, om den mindreårige kan få en ny opholdstilladelse. Opholdstilladelse kan kun gives, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor. Ved denne vurdering skal barnets opvækst og familiemæssige og sociale netværk her i landet tillægges særlig vægt. Det skal endvidere tillægges særlig vægt, hvis opholdstilladelsen er bortfaldet som følge af, at barnet imod sin vilje har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration (§ 17, stk. 1-3 og § 9, stk. 21).

Udlændingeloven indeholder også regler om en videre adgang til udvisning for bl.a. overtrædelse af straffelovsbestemmelser, der kan vedrøre negativ social kontrol og æresrelaterede forbrydelser (§ 22, nr. 6 og 7). Det gælder bl.a., hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om psykisk og fysisk vold (straffelovens §§ 243-246). Det gælder også, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf  for at have forestået en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år, for at have ladet sit barn indgå en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold eller for frivilligt at have indgået i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år (straffelovens § 260 a). Endelig gælder det, hvis en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf efter straffelovens §§ 260 eller 266 for at tvunget nogen til at indgå ægteskab, til at indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til at indgå i et andet ægteskabslignende forhold mod eget ønske, eller hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf efter straffelovens §§ 260 eller 266 for at have fastholdt nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold.

Det kan også nævnes, at udstedelse af særlig rejselegitimation til en mindreårig udlænding, der ikke selv kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, kan nægtes, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, når der er grund til at antage, at den mindreårige udlænding ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer den pågældendes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller for at indgå ægteskab eller for at indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold (§ 39, stk. 7). Allerede udstedt rejselegitimation kan inddrages af samme grunde (udlændingelovens § 39, stk. 12, 3. pkt., jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6).

Læs mere om Udlændingeloven

Ændring i Lov om Det Centrale personregister

Den 1. maj 2015 trådte en ændring i Lov om Det Centrale personregister i kraft. Ændringen vedrører særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v.

Loven indebærer, at kommunalbestyrelsen efter skriftlig meddelelse fra politiet i CPR skal registrere en person, der udsættes for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter (samt i visse tilfælde sådanne personers børn), som værende uden fast bopæl i kommunen til trods for, at de pågældende har en bopæl eller et fast opholdssted.

Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister (LBK nr. 646 af 2. juni 2017)

Orienteringsbrev vedrørende særlig adressebeskyttelse

Orienteringsbrev om udvidelse af personkredsen for særlig adressebeskyttelse