Virksomhedsbonus

Bonus til virksomheder, der har en udlænding ansat i integrationsgrunduddannelse

En virksomhed, som har ansat en flygtning eller en familiesammenført til en flygtning i et integrationsgrunduddannelsesforløb, kan få udbetalt en bonus. Der udbetales 20.000 kr. i bonus til virksomheden, når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

For at ansøge om virksomhedsbonus skal du udfylde et af de to nedenstående ansøgningsskemaer. Du skal hente det relevante skema og gemme det på din computer.

Skema 1: Bonus til virksomheder, der har en udlænding ansat i integrationsgrunduddannelse (6 måneder)

Skema 2: Bonus til virksomheder, der har en udlænding ansat i integrationsgrunduddannelse (24 måneder)

  • Log på ansøgningsportalen ved hjælp af dit NemID (nyt vindue). Da du ansøger på vegne af en virksomhed eller en organisation, skal du anvende NemID medarbejdersignatur. Hvis det er første gang, du benytter portalen, skal du oprette din profil ved at udfylde adressefelter mm.
  • Klik derefter på Mit overblik og Opret ny ansøgning. Vælg den pulje, du ønsker at ansøge inde på portalen og vælg Opret ny ansøgning.
  • Udfyld projekttitel samt datofelter og klik på Opret og fortsæt.
  • Vedhæft udfyldt ansøgningsskema ved at vælge tilføj filer, find filerne og vælg Åbn. 
  • Vælg herefter Indsend og Godkend.
  • Du har nu indsendt din ansøgning. Du får et pop-up vindue med det tildelte journalnummer, som du kan downloade. Et kvitteringsbrev vil automatisk være sendt til e-Boks.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har modtaget de øvrige nødvendige oplysninger fra aftale om integrationsuddannelse, som skal være indsendt for at kunne behandle ansøgningen.

Der kan forventes en sagsbehandlingstid på én måned.

Log på ansøgningsportalen ved hjælp af NemID (nyt vindue)

Du kan søge om virksomhedsbonus fra den 1. januar 2017.

Læs mere om integrationsgrunduddannelsen og virksomhedsbonus her

Bonus til virksomheder, der har en udlænding ordinært ansat

Der kan udbetales en bonus på 20.000 kr. til en virksomhed, der ansætter en flygtning eller en familiesammenført til en flygtning senest 1 år efter, at dennes opholdstilladelse er meddelt. Beløbet udbetales efter 6 måneders ansættelse og igen efter 12 måneders ansættelse.

Der udbetales en bonus på 15.000 kr. til en virksomhed, der ansætter en udlænding mere end 1 år efter, at dennes opholdstilladelse er meddelt, og senest 2 år efter at opholdstilladelsen er meddelt. Beløbet udbetales efter 6 måneders ansættelse og igen efter 12 måneders ansættelse.

For at ansøge om virksomhedsbonus skal du udfylde et af de fire nedenstående ansøgningsskemaer. Du skal hente og gemme skemaet på din computer.

Skema 1: Bonus til virksomheder, der har en flygtning eller familiesammenført til en flygtning ordinært ansat senest 1 år efter,  at opholdstilladelsen er meddelt (6 måneder)

Skema 2: Bonus til virksomheder, der har en flygtning eller familiesammenført til en flygtning ordinært ansat mere end 1 år efter, at opholdstilladelsen er meddelt (6 måneder)

Skema 3: Bonus til virksomheder, der har en flygtning eller familiesammenført til en flygtning ordinært ansat senest 1 år efter, at opholdstilladelsen er meddelt (12 måneder)

Skema 4: Bonus til virksomheder, der har en flygtning eller familiesammenført til en flygtning ordinært ansat mere end 1 år efter, at opholdstilladelsen er meddelt (12 måneder)

Øvrige blanketter ind her om ordinær virksomhed – 4 blanketter.

  • Log på ansøgningsportalen ved hjælp af dit NemID (nyt vindue). Da du ansøger på vegne af en virksomhed eller en organisation, skal du anvende NemID medarbejdersignatur. Hvis det er første gang, du benytter portalen, skal du oprette din profil ved at udfylde adressefelter mm.
  • Klik derefter på Mit overblik og Opret ny ansøgning. Vælg den pulje, du ønsker at ansøge inde på portalen og vælg Opret ny ansøgning.
  • Udfyld projekttitel samt datofelter og klik på Opret og fortsæt.
  • Vedhæft udfyldt ansøgningsskema samt ansættelseskontrakt ved at vælge tilføj filer, find filerne og vælg Åbn. 
  • Vælg herefter Indsend og Godkend.
  • Du har nu indsendt din ansøgning. Du får et pop-up vindue med det tildelte journalnummer, som du kan downloade. Et kvitteringsbrev vil automatisk være sendt til e-Boks.

Der kan forventes en sagsbehandlingstid på én måned.

Log på ansøgningsportalen ved hjælp af NemID (nyt vindue)

Du kan søge om virksomhedsbonus fra den 1. januar 2017.

Læs mere om virksomhedsbonus her

Sidst opdateret 04/05 2017