Forside » Puljer » Fordelte puljer » Udviklingspuljen til den frivillige integrationsindsats

Udviklingspuljen til den frivillige integrationsindsats

Formålet med ansøgningspuljen er at understøtte den frivillige integrationsindsats i civilsamfundet og foreningslivet. Der gives støtte til projekter, der styrker civilsamfundets bidrag til integrationen af flygtninge og familiesammenførte gennem udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder.

De frivillige foreninger spiller en vigtig rolle i at fremme flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund. Netop fordi de er frivillige, kan de supplere de indsatser, som sker i regi af offentlige myndigheder og tilbyde noget, som det offentlige ikke kan. Gode ideer, nye metoder eller samarbejdsformer kan i frivilligt regi lettere omsættes til initiativer og tilbud til målgruppen, og de frivillige medarbejdere i projekterne kan bidrage med et stærkt personligt engagement. Med puljen understøttes denne nytænkning, og der gives mulighed for at afprøve metoderne i praksis, eller udbrede dem til nye områder.

Der udmøntes 5,2 mio. kr. i ansøgningsrunden for 2017. Puljen udbydes igen i 2018, hvor der udmøntes 2,3 mio. kr. 

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af frivillige organisationer, civilsamfundsaktører, ngo´er m. fl. Kommuner og regioner kan ikke ansøge om tilskud fra puljen, men kan indgå i samarbejdsprojekter, hvis den primære projektholder er en ngo´er eller frivillig organisation, og hvis projektet indeholder frivilliges indsats. Om et samarbejdsprojekt i tilstrækkelig grad lever op til kravet om frivillighed, afgøres på baggrund af en konkret vurdering. 

Ansøgningsfrist og ansøgningsmateriale

Ansøgningsskema og budgetskabelon skal udfyldes og indsendes via den elektroniske ansøgningsportal senest den 15. august 2017 kl.. 23.55.

Hent puljevejledning

Hent ansøgningsskema

Hent budgetskabelon

Praktiske oplysninger

Spørgsmål kan stilles til puljepostkassen på e-mail [email protected] eller på telefon 72 14 22 07 kl. 10-15.

Ansøgnings- og budgetskema findes på ministeriets hjemmeside http://uim.dk/puljer/aktuelle-puljer. Skemaerne udfyldes elektronisk og indsendes som vedhæftede filer via SIRI´s ansøgningsportal. 

Sidst opdateret 08/08 2017
Navigation