Forside » Puljer » Fordelte puljer » Afprøvning af veldokumenteret metode som led i en styrkelse af forældreansvaret blandt udsatte etniske minoritetsforældre

Afprøvning af veldokumenteret metode som led i en styrkelse af forældreansvaret blandt udsatte etniske minoritetsforældre

Undersøgelser viser, at familiemæssig opbakning, opdragelse og sprogstimulering er afgørende for børns trivsel og udvikling. Mangel herpå giver udfordringer i forhold til integrationsindsatsen rundt om i hele landet, hvor det bl.a. mærkes i daginstitutionerne, skoler etc.

Det er vigtigt med en tidlig indsats, hvis integrationen skal lykkes. Derfor igangsætter ministeriet nu et udviklingsprojekt, der skal afprøve og implementere det evidensbaserede forældreprogram De utrolige år (DUÅ) til udsatte etniske minoritetsforældre. Projektet har både fokus på opkvalificering af kommunale fagpersoner og undervisningsforløb til udsatte etniske minoritetsforældre.

Puljens formål

Der skal udvælges fire kommuner, der har interesse i at afprøve metoden De utrolige år på målgruppen af udsatte etniske minoritetsforældre med henblik på at styrke kommunens mulighed for at forebygge mistrivsel hos børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund og samtidig adressere eventuelle nuværende udfordringer i forældresamarbejdet.

VIA University College medvirker til udvikling og tilrettelæggelse af DUÅ-metoden i de enkelte kommuner.

Hvem kan søge

Der er afsat 7,5 mio. kr. i en ansøgningspulje, som kan søges af kommuner, der ønsker at afprøve metoden De utrolige år (DUÅ) på målgruppen udsatte etniske minoritetsforældre med børn i alderen 0 -6år, og som allerede har erfaring med et eksisterende organisatorisk set-up omkring DUÅ.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 30. november 2016.

Hent puljevejledning (Word) (nyt vindue)

Hent ansøgningsskema (Word) (nyt vindue)

Hent budgetskema (Excel) (nyt vindue)

Læs mere om, hvordan du ansøger via SIRIs ansøgningsportal

Yderligere oplysninger

Faglige spørgsmål om puljen kan stilles til Maria Birch Møller; e-mail: [email protected] tlf: 72 14 28 42 eller Camilla Marietta Kronborg; email: [email protected] tlf: 72 14 28 35 fra Integration og Medborgerskab i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Sidst opdateret 29/11 2016
Navigation