Forside » Puljer » Fordelte puljer » Genudmelding - Etablering af kommunalt forankrede koordinerede sikkerhedskonsulenter

Genudmelding - Etablering af kommunalt forankrede koordinerede sikkerhedskonsulenter

Formålet med initiativet er at etablere kommunalt forankrede koordinerede sikkerhedskonsulenter i fem kommuner, én i hver region. Sikkerhedskonsulenterne skal være med til at styrke sikkerheden for borgere der er udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter.

Sigtet med puljen er, at der etableres sikkerhedskonsulenter til hjælp for borgere, der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Erfaringer viser, at det kan være svært for borgere, der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol at varetage deres egen sikkerhed. Sikkerhedskonsulenternes opgave er derfor at hjælpe disse personer, så risikoen for at blive opsøgt, chikaneret, truet med vold og repressalier mv. mindskes.

Sikkerhedskonsulenterne forankres i kommunerne, men skal kunne fungere på tværs af kommunerne, da borgerne af sikkerhedshensyn ofte flytter på tværs af kommunegrænser.  Puljen skal derfor medvirke til, at borgerne undgår de sikkerhedsbrister, der kan opstå i disse situationer. Sikkerhedskonsulenterne skal være behjælpelige med at sikre samlede og kontinuerlige forløb for den enkelte, indtil borgeren igen er i stand til at skabe sig en selvstændig tilværelse.

Med dette projekt skal der derfor udvikles og afprøves en model for en frivillig sikkerhedskonsulentordning. Ordningen skal forankres kommunalt og skal indebære mulighed for udlån mellem kommuner, således at sikkerhedskonsulenten, i det omfang det er muligt, kan følge borgeren på tværs af kommuner. Styrelsen indgår et samarbejde med en ekstern leverandør, der i samarbejde med de fem udvalgte projektkommuner skal udvikle en model for ordningen, der implementeres i projektkommunerne. Udover udviklingen af modellen bemærkes det, at den endelige udvælgelse af sikkerhedskonsulenter samt forankring og samarbejde finder sted i samarbejde med Styrelsen og den eksterne leverandør.

Der udmøntes 7,8 mio.kr. i nærværende ansøgningspulje.

Ansøgerkreds:

Initiativet er rettet kommunerne 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er fredag den 25. august 2017

Hent puljevejledning (Word) (nyt vindue)

Hent ansøgningsskema (Word) (nyt vindue)

Hent budgetskema (Excel) (nyt vindue)

Ansøgning skal indsendes via ansøgningsportalen.

 

Yderligere oplysninger:

Faglige spørgsmål om puljen behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Spørgsmål kan stilles til Camilla Kronborg på .

Spørgsmål om administration af puljen behandles af Tilskudsenheden i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Spørgsmål kan stilles til Rasmus Brandstrup Larsen tlf. 72 14 25 03 eller på [email protected].  

Sidst opdateret 04/07 2017
Navigation