Forside » Puljer » Aktuelle puljer » Udvikling af kurser om forebyggelse af ekstremisme til sagsbehandlere i kommunerne

Udvikling af kurser om forebyggelse af ekstremisme til sagsbehandlere i kommunerne

For at styrke sagsbehandlingen i sager med bekymringer vedrørende ekstremisme skal der udvikles kurser af de socialfaglige professionsbacheloruddannelsesmiljøer.

Kurserne skal målrettes medarbejdere i det forebyggende myndighedsarbejde i kommunerne og vil være af maksimalt 3 dages varighed. Kurserne skal bygge på forsknings- og praksisbaseret viden om forebyggelse af ekstremisme og inddrage viden om risikofaktorer og beskyttende faktorer i analyse- og vurderingsarbejdet på området. Endvidere skal kurset inddrage problemstillinger fra det generelle kriminalpræventive område og forebyggelse af eller håndtering af risikoadfærd.

Der er afsat 1,5 mio.kr. til at udvikle kurserne, som kan ansøges af udbydere af professionsbacheloruddannelserne.

Projektperiode

Ultimo august 2018 – ultimo august 2019.

Ansøgerkreds

Puljen kan søges af udbydere af professionsbacheloruddannelserne.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 27. juni 2018.

Hent ansøgningsvejledning

Hent ansøgningsskema

Hent budgetskema

Læs mere om, hvordan du ansøger via SIRIs ansøgningsportal

Yderligere oplysninger

Faglige spørgsmål om puljen kan stilles til Marie Wahlstrøm Kappel på e-mail , tlf. 72 14 28 43.

Spørgsmål om administration af puljen behandles af økonomikontoret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Spørgsmål kan stilles på e-mail [email protected] eller tlf. 72 14 22 07. Ansøgnings- og budgetskema findes på ministeriets hjemmeside www.uim.dk. Skemaerne skal udfyldes elektronisk og indsendes via styrelsens ansøgningsportal.

 

Sidst opdateret 17/05 2018