Forside » Puljer » Aktuelle puljer » Styrket informations- og rådgivningsindsats om repatrieringsordningen

Styrket informations- og rådgivningsindsats om repatrieringsordningen

Puljens formål er at sikre, at den enkelte udlænding er opmærksom på de muligheder, der ligger i repatrieringsordningen med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for at træffe en eventuel beslutning om repatriering.

På finansloven for 2018 blev der afsat midler til en pulje målrettet projekter, hvis formål er at skabe øget information om mulighederne for repatriering samt forberedende aktiviteter for repatriering, herunder rekognosceringsrejser og modtagelsesaktiviteter i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Projekterne skal give den enkelte bedre muligheder for at planlægge og gennemføre en eventuel reetablering i hjem- eller opholdsland samt at sikre en holdbar repatriering.

Puljens målgruppe er flygtninge, indvandrere mv. med opholdstilladelse i Danmark, som er omfattet af repatrieringsloven og frivilligt ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, eller som har overvejelser herom.

Der udmøntes 2,6 mio. kr. i nærværende ansøgningsrunde.

Hvem kan søge

Puljen kan søges af kommuner, regioner, selvejende institutioner, frivillige foreninger, virksomheder, private mv.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 31.august 2018.

Hent puljevejledning (pdf) (nyt vindue)

Hent ansøgningsskema (Word) (nyt vindue)

Hent budgetskema (Excel) (nyt vindue)

 

Yderligere oplysninger

Spørgsmål om puljen kan stilles til styrelsen på [email protected].

Sidst opdateret 10/07 2018