Forside » Puljer » Aktuelle puljer » Kommuner kan få støtte til styrket indsats for at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse

Kommuner kan få støtte til styrket indsats for at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse

Som led i satspuljeaftalen for 2019 udbyder Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) denne pulje, som har til formål at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet, for kvinder med indvandrerbaggrund. Der er afsat 69,9 mio. kr. til en ansøgningspulje målrettet landets kommuner

Formålet med puljen er at styrke kvinder med indvandrerbaggrunds tilknytning til arbejdsmarkedet ved at fremme kvindernes arbejdsidentitet. Dette skal bidrage til, at kvinderne kommer i, eller tættere på beskæftigelse eller uddannelse. Vi ved at målgruppen er specielt udfordret i forhold til:

-       Arbejdsidentitet

-       Kendskab til det danske samfunds normer og værdier

-       Manglende kendskab til de forventninger, der stilles på det danske arbejdsmarked

-       Kvindernes selvoplevede helbredsudfordringer

Kommunerne får derfor en stor opgave i, at motivere kvinderne og skabe tværfaglige og helhedsorienterede initiativer der styrker kvindernes arbejdsidentitet. Aktiviteterne kan være mangeartede, det altafgørende er, at det bidrager til at løse de ovenstående problemer, og dermed styrke arbejdsidentiteten.  

Det forventes at 25 kommuner vil kunne få tilsagn fra puljen.

Det er et krav, at man som ansøger indgår i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integrations eksterne evaluator.

Der tages forbehold for genudmelding af puljen, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke modtager tilstrækkeligt med ansøgninger, eller ansøger ikke er tilstrækkeligt kvalificeret.

Ansøgerkreds

Ansøgere til puljen er landets kommuner.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 30. juni 2019. 

Hent ansøgningsvejledning

Hent ansøgningsskema

Hent budgetskema

Læs mere om, hvordan du ansøger via SIRIs ansøgningsportal

Yderligere oplysninger

Faglige spørgsmål om puljen kan stilles til Bente Tran på tlf. 72 14 28 34.

Spørgsmål om administration af puljen behandles af Økonomi og Tilskud i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Spørgsmål kan sendes til e-mail [email protected]

 

Sidst opdateret 02.05.2019