Etablering af partnerskaber mod social kontrol
Med denne pulje har kommunerne mulighed for at ansøge om støtte til at etablere partnerskaber med civilsamfundsaktører i områder med store udfordringer med negativ social kontrol. Initiativet er en del af den nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (2016). Indsatsen skal bidrage til at øge lokalmiljøernes modstandskraft over for negativ social kontrol gennem etablering af et bedre og mere målrettet samspil mellem aktører i områderne.
De udvalgte partnerskaber vil indgå i tæt samarbejde med SIRI, der i projektperioden blandt andet yder implementeringsstøtte og generel projektstøtte til de deltagende partnerskaber. Målet med puljen er, at færre børn, unge, voksne og familier udsættes for negativ social kontrol. Derudover skal borgere, der lever i undertrykkende miljøer have adgang til positive fællesskaber i civilsamfundet, og flere unge og voksne, der lever i lukkede miljøer, skal have større tillid til myndighederne.
Ansøgerkreds
Ansøgere til puljen er kommuner. Kommunen skal have en samarbejdsaftale med en eller flere civilsamfundsaktører om at indgå i projektet.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 5. marts 2019.
Læs mere om, hvordan du ansøger via SIRIs ansøgningsportal
Yderligere oplysninger
Faglige spørgsmål om puljen kan stilles til Bente Tran på e-mail [email protected], tlf. 72 14 28 34.
Spørgsmål om administration af puljen behandles af Økonomi, Kontrol og Tilskud i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Spørgsmål kan sendes til e-mail [email protected].