Forside » Publikationer » Åbenhed om udenlandske donationer til trossamfund og religiøse foreninger

Åbenhed om udenlandske donationer til trossamfund og religiøse foreninger

Rapport fra arbejdsgruppe om større gennemsigtighed med udenlandske donationer til trossamfund m.v.

Den tidligere V-regering indgik den 31. maj 2016 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser. Af aftalen fremgår det, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om der i praksis kan gøres mere for at skabe større gennemsigtighed i udenlandsk økonomisk støtte til trossamfund i Danmark, om det er muligt at indføre en godkendelsesordning for udenlandske donationer, og i hvilket omfang det er muligt at forhindre visse udenlandske donationer.

Arbejdsgruppen har vurderet, at der er en række religiøse foreninger og sammenslutninger, som ikke er registreret af myndighederne som trossamfund, men som ikke desto mindre efter deres virke vil falde inden for arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppens arbejde har derfor også omfattet religiøse foreninger og sammenslutninger.


Hent publikationen

Sidst opdateret 27/06 2017

Publikationsportlet

Udgivelsesår
2017
Forfatter
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udgiver
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Emneord
  • Ekstremisme og radikalisering
  • Integration
  • Æresrelaterede konflikter