Forside » Nyheder » Tilpasning af forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark

Tilpasning af forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har bedt Udlændingestyrelsen om at give tilladelse til, at beboerne på Udrejsecenter Sjælsmark kan indtage cafeteriets måltider uden for cafeteriets område. Beboerne får dermed mulighed for at spise på fx deres egne værelser.

Derudover vil regeringen i den kommende tid vurdere, om der kan iværksættes yderligere initiativer for at understøtte, at børnene får et mere normalt hverdagsliv.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Regeringens politik er helt klar: Asylansøgere, der får endeligt afslag på asyl, har ikke krav på ophold i Danmark. De skal rejse hjem. Det er et helt grundlæggende princip. Danmark er en retsstat.

Men vi har også et særligt ansvar for de børn, der bor på Udrejsecenter Sjælsmark. De har ikke selv valgt den situation, de står i. Derfor bliver der nu mulighed for at spise med familien på værelset. Det sker blandt andet efter anbefaling fra Røde Kors.”

Se udlændinge- og integrationsministerens brev til Udlændingestyrelsen.

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf.: 61 98 32 79, [email protected]

Sidst opdateret 03.07.2019
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden