Forside » Nyheder » SIRI’s årlige lærerkonference 2018: Kvalitet i den beskæftigelsesrettede danskuddannelse

SIRI’s årlige lærerkonference 2018: Kvalitet i den beskæftigelsesrettede danskuddannelse

Lærerkonferencen handler i 2018 om kvalitet i den beskæftigelsesrettede danskuddannelse og fokuserer på en danskuddannelse under forandring; med ændrede krav til undervisningen og rammerne for undervisningen, med mere beskæftigelsesretning og øget krav til samarbejde med erhvervsliv og kommuner.

Kvaliteten i danskuddannelserne har på den måde nye vilkår og konferencen vil stille skarpt på nogle af de vilkår, som de ser ud i den konkrete danskundervisning. På konferencen er der oplæg ved fagfolk med kompetencer og erfaringer inden for området. Disse oplæg vil skabe en ramme for videre diskussioner i workshops, hvor lærerne kan reflektere, diskutere og arbejde med problemstillinger eller didaktiske tilgange i forhold til forskellige emner. 

Lærerkonferencen er et mødested for alle landets lærere i dansk som andetsprog, hvor der er tid og rum til at tale om og dele erfaringer om livet som lærer. I løbet af konferencens to dage vil der være rig mulighed for at få inspiration til egen undervisning, diskutere pædagogisk praksis og danne faglige netværk.

Målgruppe: Konferencen henvender sig primært til undervisere, vejledere og ledere inden for området dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Andre faggrupper, som fx samarbejder med sprogcentre, er også velkomne i forhold til at hente ny viden og inspiration samt etablere nye netværk.

Tid og sted: Lærerkonferencen afholdes 29.-30. november 2018 på Best Western Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1 i Svendborg.

Programmet: Programmet kan hentes her: https://cip.ku.dk/efteruddannelse_dansk/laererkonference

Deltagelse koster i 2018 kr. 2.000,00 ekskl. moms (inkl. moms 2.500 kr.) og inkluderer konference, forplejning og overnatning på kursusstedet.

Kursusdeltagerne sørger selv for transport til og fra konferencen.

Tilmelding sker på nedenstående link eller efter aftale.

https://cip.ku.dk/efteruddannelse_dansk/laererkonference/

Sidst opdateret 06/11 2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden