Forside » Nyheder » Nyhedsbrev: Integration i Tal » Integration i Tal, nr. 5, 9. maj 2017 » Gode danskkundskaber er afgørende for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Gode danskkundskaber er afgørende for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Nydanskeres danskkundskaber har en positiv sammenhæng med tilknytning til arbejdsmarkedet/og eller uddannelsessystemet.

De sproglige kompetencer forbedrer i særlig grad nydanske kvinders chance for at være i beskæftigelse eller under uddannelse – også, når der er taget højde for andre individuelle karakteristika[1].

Det er veldokumenteret, at en markant større andel af ikke-vestlige indvandrere (i resten af artiklen også betegnet som nydanskere) står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i forhold til personer med dansk oprindelse. De seneste uddannelses- og beskæftigelsestal viser, at 43 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere i alderen 18-64 år hverken har en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Det samme gælder for blot 19 pct. af personer med dansk oprindelse. 

En statistisk analyse viser, at en række personlige karakteristika øger sandsynligheden for, at ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde og/eller uddannelse. Gode danskkundskaber er en af de faktorer, som har en særlig positiv betydning. 

Nydanskere med gode danskkundskaber har en markant større tilknytning til arbejdsmarked og uddannelsessystem end nydanskere med dårlige danskkundskaber

Der er en tydelig forskel mellem nydanskere med henholdsvis gode og dårlige danskkundskaber, hvad angår deres deltagelse på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, jf. figur 1. 69 pct. af nydanskere, der ikke oplever problemer med at forstå og tale dansk, er i arbejde og/eller uddannelse, mens det tal er 45 pct. for dem, der oplever at have sprogmæssige barrierer. Det betyder, at 55 pct. af nydanskere med dårlige danskkundskaber er inaktive på tidspunktet, da de deltog i Medborgerskabsundersøgelsen[2].

Figur 1: 18-64-årige ikke-vestlige indvandrere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, fordelt på kvaliteten af deres danskkundskaber, pct.

Figur 1

For at undersøge, om danskkundskaber isoleret set øger sandsynligheden for, at ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde eller uddannelse, er der gennemført en statistisk analyse. Man ser her på, om eksempelvis danskkundskaber påvirker sandsynligheden for at have en tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsessystem, når man samtidigt tager højde for betydningen af andre relevante forhold såsom opholdstid i Danmark og alderen, da de kom til Danmark. På den måde kan vi se, om nydanskeres sproglige kompetencer i sig selv betyder noget, eller hvorvidt sammenhængen mellem danskkundskaber og tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet kan forklares af andre bagvedliggende faktorer.

Tabel 1

Gode danskkundskaber har en selvstændig og stærk positiv betydning - især blandt kvinder

Analysen viser, at gode danskkundskaber med statistisk sikkerhed øger sandsynligheden for tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsessystem blandt ikke-vestlige indvandrere, jf. tabel 1. Det betyder, at gode danskkundskaber i betydelig grad forbedrer nydanskeres chance for at være i arbejde eller under uddannelse – også, når man har taget højde for betydningen af andre faktorer som køn, alder, uddannelsesniveau, opholdstid i Danmark, indvandringsalder, oprindelsesland og deres sociale netværk. 

Det fremgår ydermere af den statistiske analyse[3], at gode danskkundskaber har en endnu mere positiv betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet blandt kvinder, end det har blandt mænd, når der samtidigt er taget højde for de øvrige faktorer.

Samlet set kan det siges, at gode danskkundskaber generelt har en selvstændig og positiv betydning for nydanskeres chance for at være i beskæftigelse eller under uddannelse – og det gælder endnu mere blandt de nydanske kvinder.

Andre forhold med betydning for nydanskeres tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet

Af øvrige resultater kan nævnes, at kvinder generelt i forhold til mænd har en større risiko for at være hverken i beskæftigelse eller uddannelse.

Nydanskeres opholdstid i Danmark (efter de første 3 år) og alderen, da de kom til Danmark (indvandringsalder) har ligeledes en negativ betydning for deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Sagt med andre ord: Jo længere tid, de har været i Danmark (efter de første 3 år), desto mindre er deres chance for at være i beskæftigelse eller uddannelse. Jo ældre de var, da de kom til Danmark, desto mindre er sandsynligheden for, at de er i arbejde eller uddannelse.

Det er bemærkelsesværdigt at finde, at nydanskernes opholdstid har en negativ effekt på deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, når man samtidigt tager højde for alle de andre faktorer.

Det falder i tråd med de tidligere analyser på området[4], der ligeledes konkluderer, at indvandrere med en lang opholdstid i Danmark har en højere risiko for at forlade arbejdsmarkedet tidligt.

Uddannelsesniveauet og en vennekreds, der ikke alene består af personer med indvandrerbaggrund (socialt netværk), er derimod to faktorer, som har en positiv effekt på nydanskeres tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, når man samtidigt har taget højde for betydningen af de øvrige forhold i modellen.

Faktaboks 1


[1] På baggrund af nærværende undersøgelse kan vi ikke entydigt finde belæg for, at der er årsagsvirknings sammenhænge mellem nydanskeres danskkundskaber og deres tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelsessystem. Vi kan derimod påpege, at der er bestemte mønstre, som gør sig gældende.

[2] Se faktaboksen nederst i artiklen for flere informationer om Medborgerskabsundersøgelsen. 

[3] Det er en interaktionsanalyse mellem danskkundskaber og køn, som ikke er vist i artiklen. 

[4] Se Henrik Lindegaard Andersen (2012): ”Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning”, KORA. https://www.kora.dk/media/1032525/forklarende-analyse-af-ikke-vestlige-indvandreres-arbejdsmarkedstilknytning.pdf

Sidst opdateret 09/05 2017