Forside » Nyheder » Nyhedsbrev: Integration i Tal » Integration i Tal, nr. 4, 4. januar 2017 » Ikke-vestlige kvinder i ghettoer føler sig mest begrænset i valg af kæreste eller ægtefælle

Ikke-vestlige kvinder i ghettoer føler sig mest begrænset i valg af kæreste eller ægtefælle

Oplevelsen af negativ social kontrol er generelt mere udbredt blandt nydanske kvinder end mænd med ikke-vestlig oprindelse. Oplevelsen af social kontrol er særligt udbredt blandt kvinder i aldersgruppen 18-19 år; kvinder, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, og kvinder bosat i et ghetto-lignende område.

Medborgerskabsundersøgelsen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at 24 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (i resten af artiklen også betegnet som nydanskere) i alderen 18-29 år har følt sig begrænset af deres familie i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle. Til sammenligning er 2 pct. af unge med dansk oprindelse udsat for en sådan negativ social kontrol.  En nærmere undersøgelse af, hvilke grupper af nydanskere der er mest udsat for social kontrol, viser, at kvinder generelt er mere udsatte end mænd. Det gælder især kvinder i aldersgruppen 18-19 år.

Unge (kvinder), der er i beskæftigelse eller både i beskæftigelse og uddannelse, oplever i mindre grad social kontrol end dem, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse. Det lader til, at arbejde har en gavnlig effekt på de unge kvinders oplevede selvbestemmelse og frihed til at vælge sin kæreste eller ægtefælle.

Nydanskeres – i særdeleshed kvinders – oplevelse af social kontrol hænger i høj grad sammen med deres boligområde. 59 pct. af nydanske kvinder, der bor i et område med en høj koncentration af beboere med indvandrerbaggrund, føler sig begrænset med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. Andelen af kvinder, der oplever social kontrol, er væsentlig mindre, 22 pct., når de bor i et område, hvor ingen af de andre beboere har indvandrerbaggrund.

Nydanske unge, hvis vennekreds alene består af personer med indvandrerbaggrund, har flere restriktioner og strammere grænser end unge med få eller ingen venner med indvandrerbaggrund, når det handler om valg af kæreste eller ægtefælle.

Disse og mange flere mønstre mellem forskellige baggrundsfaktorer og oplevelsen af social kontrol vil blive uddybbet og suppleret i det følgende. På baggrund af nærværende undersøgelse kan vi ikke entydigt finde belæg for, at der er årsags-virknings sammenhænge mellem nogle af baggrundsfaktorerne og oplevelsen af social kontrol. Vi kan derimod påpege, at der er bestemte mønstre, som gør sig gældende.

Artiklens tal stammer fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse (se faktaboks sidst i artiklen) og Danmarks Statistik.

Faktaboks

Særligt unge kvinder føler sig begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle

På tværs af de forskellige aldersgrupper oplever kvinder i højere grad end mænd, at de bliver begrænset af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. Det gælder i særdeleshed kvinderne i den yngste aldersgruppe, 18-19 år. 36 pct. af disse kvinder har tilkendegivet, at de føler sig begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle, mens det tilsvarende gælder 20 pct. af mændene i samme aldersgruppe. I de ældre aldersgrupper, 20-24 år og 25-29 år, er der også en større andel af kvinder, som har oplevet negativ social kontrol, dog er andelen mindre end i aldersgruppen 18-19 år. Det betyder, at andelen af nydanske kvinder, som oplever social kontrol, falder med alderen, og forskellen mellem mænd og kvinder bliver mindre udtalt.

Figur

Unge i beskæftigelse oplever i mindre grad social kontrol

Når man ser på sammenhængen mellem de unges uddannelses- og beskæftigelsessitation og oplevelsen af social kontrol, tegner der sig et mønster. Unge nydanskere i beskæftigelse oplever i mindre grad social kontrol sammenlignet med dem, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Det er hovedsageligt kvinderne, som oplever mere social kontrol, når de hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse i forhold til, når de er i beskæftigelse. 35 pct. af kvinderne, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse, oplever, at familien begrænser deres frihed til selv at vælge kæreste eller ægtefælle, mens det tilsvarende tal er 22 pct. blandt kvinder, som er i beskæftigele.

Figur

Dette mønster er ikke entydigt, idet kvinder, som kun er i uddannelse, også oplever i markant større grad social kontrol end kvinder, der er i beskæftigelse eller både i beskæftigelse og uddannelse. Resultaterne peger dermed i retning af, at beskæftigelse har en positiv indvirkning på nydanske kvinders oplevede selvbestemmelse og frihed til at vælge sin kæreste eller ægtefælle. Det hører dog med i billedet, at man ikke ud fra undersøgelsens resultater entydigt kan sige, at kvinder i beskæftigelse oplever mindre social kontrol. Sammenhængen kan også være omvendt, således at kvinder, der ikke oplever negativ social kontrol, er i beskæftigelse modsat kvinder, der er socialt kontrollerede. På baggrund af nærværende undersøgelse kan vi dermed blot påpege nogle mønstre og ikke eksakte sammenhænge mellem visse baggrundsfaktorer og oplevelsen af social kontrol.

Kvinder bosat i ghetto-lignende områder oplever i væsentlig højere grad social kontrol

Nydanskere bosat i et område, hvor ingen af de andre beboere har indvandrerbaggrund, oplever i mindre grad social kontrol sammenlignet med dem, der bor i et område, hvor alle eller næsten alle af beboerne er med indvandrerbaggrund. Det indebærer, at nydanskere, som bor i et ghetto-lignende område, i højere grad oplever en begrænsning i deres selvbestemmelse og frihed med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, end de nydanskere, som bor uden for sådant et område.

Figur

Det er hovedsageligt kvinderne, som oplever mere social kontrol, når de bor i et ghetto-lignende område. 59 pct. af kvinderne bosat i et område, hvor alle eller næsten alle af beboerne er med indvandrerbaggrund, har tilkendegivet, at de ikke kan vælge at få en kæreste eller selv vælge sin ægtefælle. Det tilsvarende tal for kvinder, der bor i et område, hvor ingen af de andre beboere har indvandrerbaggrund, er 22 pct.

I et ghetto-lignende område er der en væsentlig større forskel i andelen af hhv. mænd og kvinder, som oplever social kontrol. Forskellen mellem mænd og kvinder i et sådant område er 40 pct.point, mens den blot er 2 pct.point i et område, hvor ingen af de andre beboere har indvandrerbaggrund. Det antyder dermed, at der er større kønsforskelle i områder med en høj koncentration af beboere, som har indvandrerbaggrund.

Nydanskere med kun indvandrervenner er mere socialt kontrollerede

Unge nydanskere med en vennekreds, hvor alle eller næsten alle har indvandrerbaggrund, oplever i markant større grad social kontrol end unge, hvis vennekreds ikke består af personer med indvandrerbaggrund. Dette gælder for kvinder såvel som for mænd. Eksempelvis har 18 pct. af kvinder med ingen indvandrervenner oplyst, at de føler sig begrænset af deres familie i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle. Det tilsvarende tal for kvinder med kun indvandrervenner er derimod 40 pct.

Figur

Samlet set tegner der sig et billede af, at unge nydanskere med en vennekreds, som alene består af personer med indvandrerbaggrund, har flere restriktioner og strammere grænser end de unge, hvis vennekreds er mere blandet og dermed også består af personer med dansk baggrund. Det kan også tyde på, at unge, der oplever restriktioner i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle, også har stramme restriktioner på, hvem de må have som venner. Supplerende analyser viser dog også, at sammensætningen af de unges vennekreds har en sammenhæng med deres boligområde. Unge nydanskere, der bor i et område, hvor hovedparten af beboerne har indvandrerbaggrund, har væsentlig flere indvandrervenner end unge, som bor i et område, hvor ingen af de andre beboere er med indvandrerbaggrund.

Unge flygtninge oplever mere social kontrol end unge med et andet opholdsgrundlag

Der er en forskel mellem nydanskere med flygtningebaggrund og nydanskere med et andet opholdsgrundlag såsom familiesammenføring eller arbejdsophold, når det vedrører social kontrol. Unge flygtninge har flere restriktioner og strammere grænser i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle end unge med et andet opholdsgrundlag. Det gælder både blandt mænd og kvinder, dog er kvinderne de mest socialt kontrollerede, uanset om de har flygtningebaggrund eller ej.

Figur

28 pct. af mændene med flygtningestatus har oplevet social kontrol mod 19 pct. af mændene med et andet opholdsgrundlag. For kvinders vedkommende er det 38 pct. af dem med flygtningebaggrund og 27 pct. af dem med et andet opholdsgrundlag, som har oplevet social kontrol i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle. 

Tabel

Religiøse nydanskere oplever mere social kontrol end de ikke-religiøse

Endnu en baggrundsfaktor, der har sammenhæng med de unge nydanskeres oplevelse af social kontrol, er deres religiøsitet. På tværs af køn oplever de religiøse unge betydelig mere social kontrol end de ikke-religiøse. 32 pct. af unge, som praktisterer deres religion, har tilkendegivet, at de føler sig begrænset af familien i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle. Det tilsvarende tal er 14 pct. blandt unge, som ikke praktiserer deres relgion. Som i forbindelse med de tidligere sammenhænge er der et tilsvarende mønster, der gør sig gældende, hvilket er, at kvinderne er de mest socialt kontrollerede - både blandt gruppen af religiøse og ikke-religiøse nydanskere. 

Figur

Faktaboks

Sidst opdateret 04/01 2017