Forside » Nyheder » Nyhedsbrev: Integration i Tal » Integration i Tal, nr. 3, 16. september 2016 » Yderkommuner er bedre til at henvise flygtninge til privatejede boliger

Yderkommuner er bedre til at henvise flygtninge til privatejede boliger

En fjerdedel af nyankomne flygtninge i yderkommunerne bor i boliger ejet af privatpersoner eller interessentselskaber. I bykommuner er andelen af flygtninge, der bor i privatejede boliger, under 5 pct., men bykommunerne henviser til gengæld i højere grad flygtninge til boliger, der er ejet af kommunen.

Denne analyse ser på, hvordan nyankomne flygtninge fra 2014 bor (se faktaboksen om analysen sidst i artiklen for flere detaljer). Der sondres ikke mellem midlertidige og permanente boliger i artiklen.

Omkring en fjerdedel af nyankomne flygtninge bor som enlige mænd
Hustandssammensætningen for nyankomne flygtninge i de enkelte boliger viser, at der i knap halvdelen af boligerne bor enten et ægtepar eller et par, jf. figur 1. I 18 pct. af boligerne bor en husstand bestående af flere familier, mens der 27 pct. af boligerne bor enlige mænd. I 9 pct. af boligerne bor en enlig kvinde. Der er således mange ægtepar og par – og en stor andel af enlige mænd.

Figur 1

Yderkommuner henviser i højere grad flygtninge til boliger ejet af private
De fleste flygtninge bor i boliger, der er ejet af et alment boligselskab, jf. figur 2. 11 pct. bor i boliger ejet af privatpersoner eller interessentskaber og 10 pct. i boliger ejet af aktie- og anpartsselskaber mv., mens 7 pct. bor i en bolig, der er ejet af den kommune, hvori boligen er beliggende. 

Figur 2

Opdeler man boligernes ejerforhold geografisk, fremgår det, at det primært er bykommuner (som fx Allborg og Roskilde), der har henvist til boliger, som er ejet af kommunen, mens mellem-, land- og yderkommuner stort set ikke har flygtninge i boliger ejet af kommunen jf. figur 3. Yderkommuner (som fx Thisted og Bornholm) har derimod i langt større omfang kunnet henvise til boliger ejet af privatpersoner.

Figur 3

Langt over halvdelen af flygtninge henvises til etageboliger, og langt størstedelen bor i en egentlig beboelseslejlighed med eget køkken
68 pct. af de nyankomne flygtninge henvises til en etagebolig, mens 18 pct. henvises til et række-, kæde- eller dobbelthus, jf. figur 4. 6 pct. af de nyankomne flygtninge henvises til parcelhus. Det er meget få, der bor i stuehuse, og heller ikke mange, der bor i kollegieboliger.

Figur 4

Det fremgår ligeledes af figur 5, at nyankomne flygtninge i 2016 i langt de fleste tilfælde er bosat i en egentlig beboelseslejlighed. 

Figur 5

Sidst opdateret 16.09.2016