Forside » Nyheder » 2018 » 2018-09 » Presseinvitation: Inger Støjberg besøger Vollsmose og Udrejsecenter Kærshovedgård med sine nordiske ministerkolleger

Presseinvitation: Inger Støjberg besøger Vollsmose og Udrejsecenter Kærshovedgård med sine nordiske ministerkolleger

Tirsdag den 18. september og onsdag den 19. september besøger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg hhv. Vollsmose og Udrejsecenter Kærshovedgård sammen med sine nordiske ministerkolleger.

Under besøgene vil Inger Støjberg dele viden og erfaringer på udlændingeområdet med de deltagende ministre, som er den islandske justitsminister Sigríður A. Andersen, den svenske migrationsminister Heléne Fritzon, samt den norske justitsminister Tor Mikkel Wara og integrationsminister Jan Tore Sanner.

Besøget sker i forbindelse med, at Danmark i år har formandskabet for det nordiske samarbejde på højt niveau for flygtningespørgsmål (NSHF).

Besøg i Vollsmose

Det første besøg er i Vollsmose, der er på regeringens ghettoliste. Her vil de nordiske ministre bl.a. diskutere udfordringer og løsninger i arbejdet med ghettoområder. Pressen er velkommen til at deltage i rundvisningen, der starter kl. 14.

Tid: Tirsdag den 18. september kl. 14-14.45

Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ

Besøg ved Udrejsecenter Kærshovedgård

Dagen efter besøger de nordiske ministre Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor ministrene vil drøfte udsendelse og frivillig tilbagevenden. Pressen er velkommen til at deltage i rundvisningen, der starter kl. 10.

Tid: Onsdag den 19. september kl. 10-11

Sted: Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast

Adgang ved forevisning af gyldigt pressekort. For spørgsmål og forhåndstilmelding vedr. begge besøg kontakt venligst Søren Staberg Madsen på tlf. 61 98 32 79 eller på

Sidst opdateret 17/09 2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden