Forside » Nyheder » 2018 » 2018-08 » Nyt integrationskit skal hjælpe flere flygtninge i arbejde

Nyt integrationskit skal hjælpe flere flygtninge i arbejde

Regeringen har en klar ambition om, at hver anden flygtning skal være i job inden for de første tre år i Danmark. Derfor introducerer regeringen nu et integrationskit, som skal udbrede kommunernes gode erfaringer til resten af landet.

I det nye integrationskit kan alle landets kommuner søge hjælp og inspiration til, hvordan de bedst muligt aktiverer og integrerer nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Kittet tager udgangspunkt i de erfaringer, som flere kommuner har gjort sig, og kittet består derfor af allerede afprøvede metoder og indsatser, der virker i praksis.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Danmark står stadig over for enorme udfordringer, når det kommer til at få integreret de mange flygtninge, der er kommet her til landet. Det glæder mig derfor, at vi nu kan introducere et integrationskit, hvor de kommuner, som har gjort et godt stykke arbejde med at aktivere og integrere flygtninge og indvandrere, kan inspirere andre kommuner. Med kittet kan kommunerne nemmere dele deres erfaringer med hinanden og bruge integrationskittet som inspiration eller håndbog til, hvordan integrationsindsatsen tilrettelægges bedst muligt.”

Integrationskittet er delt op i fem forskellige temaer, som hver indeholder eksempler på succesfulde integrationstiltag fra forskellige kommuner. De fem temaer er: 1) Tidlig kommunal virksomhedsrettet indsats, 2) beskæftigelsesrettet samarbejde med virksomhederne, 3) organisering af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, 4) integrationsindsats for særlige grupper og 5) sproglæring og samarbejde med sprogskolerne i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Der vil løbende blive tilføjet nye gode eksempler på integrationsindsatser, som virker, til integrationskittet.

Du finder hele integrationskittet her (PDF-fil) (åbner i et nyt vindue)

Yderligere oplysninger

Kommunikationchef Sofie Odgaard, tlf. 41 71 78 46,  

Presse- og kommunikationsrådgiver Mads Müller, tlf. 61 98 32 77, [email protected]


Sidst opdateret 17.08.2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden