Forside » Nyheder » 2018 » 2018-07 » Udbud: Kursusadministration - kurser og konferencer under efteruddannelsespuljen

Udbud: Kursusadministration - kurser og konferencer under efteruddannelsespuljen

Opgaven omfatter hovedsageligt kursusadministration, herunder formidling af tilbud til målgruppen samt efterfølgende evaluering af kurser og konferencer mv.

Som led i kvalitetssikringen af danskuddannelserne yder Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) tilskud til efteruddannelse af lærere, ledere og vejledere ved danskuddannelserne via efteruddannelsespuljen. 

Efteruddannelsespuljens formål er at være med til at sikre de nødvendige kvalifikationer hos undervisere og ledere på danskuddannelsen og den nødvendige undervisningspraksis med henblik på at udvikle danskuddannelserne i overensstemmelse med målsætningerne, herunder det styrkede samspil med arbejdsmarkedet og den ønskede fleksibilitet og effektivisering af danskuddannelserne i forhold til de politiske prioriteringer. 

En væsentlig del af kvalitetssikringen sker via opkvalificerende kurser og konferencer for lærere, ledere og censorer på danskuddannelsen, og SIRI ønsker ved det forhåndenværende materiale at sende den kursusadministrative opgave i forbindelse med de omtalte kurser og konferencer i udbud. 

SIRI definerer det faglige indhold, og udpeger arbejdsgrupper, foreslår oplægsholdere mv. samt bidrager med indhold til kurser og konferencer. 

Opgaven, der udbydes, omfatter således hovedsageligt kursusadministration, herunder formidling af tilbud til målgruppen samt efterfølgende evaluering af kurser og konferencer mv. Den kursusadministrative opgave indbefatter bl.a. håndtering af deltagertilmeldinger, lokalebookning og -leje, forplejning til kursusdeltagere, udbetaling af honorar til oplægsholder, afholdelse af udgifter til konferencematerialer mv.

Hent udbuddet her (pdf) (nyt vindue)

Praktiske oplysninger

Frist for indsendelse af tilbud er senest mandag den 27. august 2018 kl. 16.00.

Projektperioden forventes at løbe fra september 2018 – december 2020.

Til opgaven er der afsat 880.000. kr. i andet halvår af 2018, 1,3 mio. kr. i 2019 og 1,2 mio. kr. i 2020.

Spørgsmål og svar

Offentliggørelse af spørgsmål og svar i forbindelse med udbud af kurser og konferencer under efteruddannelsespuljen

Hent spørgsmål og svar (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret 17/08 2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden