Forside » Nyheder » 2018 » 2018-06 » Udbud: Konsulentbistand til initiativet ”Integrations- og beskæftigelsesambassadører”

Udbud: Konsulentbistand til initiativet ”Integrations- og beskæftigelsesambassadører”

SIRI udbyder en opgave på konsulentbistand. Leverancen består i at udvikle et koncept for de samarbejdsaftaler, som skal indgås mellem SIRI og de kommuner, der ansætter en integrations- og beskæftigelsesambassadør.

I satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat 78,1 mio. kr. over fire år til initiativet ”Integrations- og beskæftigelsesambassadører”.

Formålet med initiativet er at styrke den beskæftigelsesrettede integrationsindsats gennem ansættelse af kommunale integrations- og beskæftigelsesambassadører i udvalgte kommuner, som i de seneste år har modtaget mange nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) udbyder en opgave på konsulentbistand til initiativet.

Leverancen består i at udvikle et koncept for de samarbejdsaftaler, som skal indgås mellem SIRI og de 36 kommuner, der har fået midler til at ansætte en integrations- og beskæftigelsesambassadør i en periode på 3½ år fra puljen ”Ansættelse af Integrations- og beskæftigelsesambassadører”. Samarbejdsaftalen skal løbende være genstandsfelt for projektets fremdrift i de enkelte deltagerkommuner samt afsættet for monitorering og evaluering af det samlede initiativ.

Opgaven om konsulentbistand skal således omfatte følgende:

  • Udvikling af koncept for samarbejdsaftaler 
  • Afholdelse af regionale workshops med kommunerne 
  • Bistå den enkelte kommune med udformningen af samarbejdsaftalen
  • Bistå SIRI i forhold til løbende opfølgning på samarbejdsaftalerne i kommunerne

Praktiske oplysninger

Der afsættes i alt 950.000 kr. til opgaven, som skal udføres i 2018 og første halvår af 2019.

Projektperioden strækker sig fra 1. september 2018 til 30. juni 2019

SIRI har valgt at invitere tre virksomheder til at give et tilbud på opgaven, fordi de alle har erfaring med denne type opgave. Samtidig melder SIRI opgaven offentligt ud, så andre aktører også får mulighed for at byde ind på opgaven.

Spørgsmål eller anmodning om yderligere oplysninger kan indsendes skriftligt til Mette de Bang på e-mail: .

Tilbuddet skal senest være indleveret den 20. juli 2018 kl. 12.00 på mail til Mette de Bang på e-mail: .

Se udbudsmaterialet her

Sidst opdateret 03/07 2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden