Forside » Nyheder » 2018 » 2018-05 » Kontant støtte for hjemrejse til Iran

Kontant støtte for hjemrejse til Iran

Er du registreret som asylansøger fra Iran, kan du nu få støtte til frivillig hjemrejse. Ordningen gælder frem til udløbet af 2018.

Folketingets Finansudvalg har netop tiltrådt et aktstykke vedr. en økonomisk støtteordning for iranere, som vælger at rejse frivilligt hjem. Det sker som led i regeringens samarbejde med Iran.

Du kan som iransk asylansøger få udbetalt et kontant støttebeløb, hvis du opfylder nogle enkle betingelser.

Hvilke betingelser skal opfyldes?

  • Du skal have søgt asyl i Danmark inden den 9. maj 2018.
  • Din asylsag er under behandling, eller du har fået afslag på asyl.
  • Du skal medvirke til din frivillige udrejse til Iran. At medvirke vil sige, at du skal samarbejde med politiet om udrejsen.

Hent faktaark på dansk om betingelserne for den midlertidige særlige støtteordning vedr. Iran (pdf)

Hent faktaark på farsi om betingelserne for den midlertidige særlige støtteordning vedr. Iran (pdf)

Hvor meget udbetales der i støtte?

Er du en voksen asylansøger, kan du modtage et éngangsbeløb på 20.000 kr.

Pr. 9. september 2018 falder beløbet til 15.000 kr.

Oveni dette beløb er der mulighed for at modtage op til 10.000 kr. i støtte til erhvervsudstyr.

Hvis du som iransk asylansøger frafalder din asylsag, kan du modtage yderligere 10.000 kr. i støtte.  

Børn og uledsagede mindreårige har også mulighed for at modtage et kontant støttebeløb.

Hvis du har brug for rådgivning og nærmere information om mulighederne for at rejse hjem med denne ordning, kan du henvende dig til Rådgivningstjenesten under Dansk Flygtningehjælp på [email protected] eller på telefon 3373 5000. Hjemrejserådgivningen kan også kontaktes på asylcenter Avnstrup samt udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård.

Ansøgning om støtte skal ske til Udlændingestyrelsen. Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at være omfattet af ordningen er opfyldt.

Udlændingestyrelsens afgørelse kan påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Sidst opdateret 20/08 2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden