Forside » Nyheder » 2018-12 » Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation

Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation

Den positive udvikling i uddannelse og beskæftigelse fra første til anden generation af ikke-vestlige indvandrere fortsætter ikke fra anden til tredje generation. Tredje generation af ikke-vestlige indvandrere præsterer på niveau med eller målt på enkelte parametre dårligere end anden generation af ikke-vestlige indvandrere. Alle generationer af ikke-vestlige indvandrere ligger fortsat efter børn og unge af dansk oprindelse.

En ny undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet kortlægger, hvordan ikke-vestlige børn af efterkommere – såkaldte tredjegenerationsindvandrere – klarer sig på en række områder sammenlignet med ikke-vestlige første- og andengenerationsindvandrere samt personer af dansk oprindelse.

Undersøgelsen viser blandt andet, at tredje generation af ikke-vestlige indvandrere generelt halter efter børn med dansk oprindelse i de nationale tests i 2. og 3. klasse og prøvekaraktererne i 9. klasse. Ser man kun på ikke-vestlige indvandrere og efterkommerne, bliver resultaterne bedre fra første til anden generation af indvandrere, men ikke fra anden til tredje generation. I skoleåret 2017/18 opnåede tredjegenerationsindvandrere med ikke-vestlig oprindelse tilmed et lavere gennemsnit i de bundne prøver i 9. klasse end andengenerationsindvandrere med ikke-vestlig oprindelse.

Undersøgelsen viser samtidig, at tredje generation af ikke-vestlige 20-24-årige i mindre grad end anden generation har fuldført en ungdomsuddannelse, og knap en fjerdedel af den dog relativt lille gruppe af 20-24-årige er hverken i beskæftigelse eller uddannelse.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg siger:

"Vi kan se, at det går fremad med integrationen, og at flere og flere flygtninge kommer i arbejde. Når det er sagt, så viser de her tal med al tydelighed, at de udfordringer, vi har med integrationen, ser ud til at fortsætte hos de generationer, der følger efter. Det understreger i mine øjne nødvendigheden af, at vi bryder ghettoområderne ned og får børn, unge og kvinder i uddannelse og i arbejde. Der kan ligge en værdimæssig og økonomisk regning, der kan være næsten ubetalelig, hvis ikke vi får alle udlændinge til at tage aktiv del i det danske samfund.

Undervisningsminister Merete Riisager siger:

Det er bekymrende, at der fortsat er så dyb en kløft mellem ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere, og at gabet på nogle områder ikke bliver mindre. Mange indvandrere arbejder hårdt og glider godt ind i samfundet. Andre grupper isolerer sig, og der opstår parallelsamfund med sociale problemer, dårlig eller ingen uddannelse og arbejdsløshed. Regeringen har allerede sat ind med en parallelsamfundspakke, der blandt andet indeholder en sprogprøve, der skal være med til at sikre, at børn har de sproglige forudsætninger for at indgå i undervisningen i folkeskolen. Men uddannelsessystemet er ikke en magisk maskine, der alene kan trylle dårligt integrerede børn og unge om til velfungerende samfundsborgere. Her har vi brug for, at forældrene i højere grad tager ansvar.

Undersøgelsen viser, at tredje generation af ikke-vestlige indvandrere sammenlignet med anden generation:

  • Får nogenlunde de samme resultater i de nationale tests i 2. og 3. klasse og prøvekarakterer i 9. klasse. Det skyldes primært, at tredje generation i højere grad end anden generation kommer fra lande, hvor eleverne generelt får lavere karakterer. Tredje generation klarer sig dog generelt dårligere end børn med dansk oprindelse.
  • Klarer sig lidt dårligere, når man ser på fuldførelse af ungdomsuddannelse blandt 20-24-årige, ligesom knap en fjerdedel hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
  • Begynder i dagtilbud i en lidt senere alder.
  • Oftere går i dagtilbud med lav koncentration af børn med udenlandsk herkomst.
  • Oftere går i et pasningstilbud.
  • Oftere går på friskoler og private grundskoler.
  • Oftere går på skoler, hvor over 30 procent af eleverne har udenlandsk herkomst.

Undersøgelsen viser også, at otte ud af ti forældrepar til tredjegenerationsindvandrere har samme oprindelsesland. Og at knap tre ud af fire børn af andengenerationsindvandrere har en far eller mor, der er indvandrer.

I forbindelse med undersøgelsen har Danmarks Statistik lavet en befolkningsfremskrivning, der viser, at antallet af tredjegenerationsindvandrere forventes at stige fra omkring 24.000 i år til lidt over 200.000 i 2060.

Læs hele analysen på Integrationsbarometret

Baggrund om analysen

Analysen skal læses med det forbehold, at der fortsat kun er forholdsvis få børn af efterkommere i Danmark, og at de endnu er en meget ung gruppe.

Analysen indeholder en sammenligning af fire befolkningsgrupper: Indvandrere, efterkommere, børn af efterkommere og personer med dansk oprindelse. Af hensyn til formidlingsvenligheden kaldes de tre førstnævnte befolkningsgrupper nogle gange for henholdsvis første, anden og tredje generationsindvandrere. Der er dog ikke tale om generationer i den forstand, at de analyserede indvandrere (førstegenerationsindvandrere) er forældre til de analyserede efterkommere (andengenerationsindvandrere), som er forældre til de analyserede børn af efterkommere (tredjegenerationsindvandrere). Blandt indvandrere og efterkommere indgår således også en stor gruppe personer, som ikke har børn eller børnebørn i Danmark.

Sammenligningen mellem indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere skal læses med det forbehold, at de tre befolkningsgrupper er meget forskelligt sammensat blandt andet med hensyn til oprindelsesland. Blandt de ikke-vestlige børn af efterkommere har 41 procent tyrkisk oprindelse og 21 procent pakistansk oprindelse (per 1. januar 2018). Det er en væsentligt højere andel end for både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Indvandrere er den første generation af indvandrere og er født i udlandet. Deres børn, efterkommere, er anden generation af indvandrere og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Børn af efterkommere er tredje generation af indvandrere. De er født i Danmark og har mindst én forælder, der er efterkommer, og ingen forælder med dansk oprindelse.

Om ikke-vestlige børn af efterkommere i Danmark

  • Der var per 1. januar 2018 24.203 børn af efterkommere, hvoraf 92 procent. havde ikke-vestlig oprindelse.
  • 62 procent har enten tyrkisk eller pakistansk baggrund.
  • 68 procent er under 10 år, 18 procent er 10-14 år, og 14 procent er 15-24 år.
  • Børn af efterkommere har i stort omfang familier, hvor kun den ene forælder er født i Danmark, mens den anden forælder er indvandret.

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Sofie Odgaard, tlf. 41 71 78 46, 

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, [email protected]

Sidst opdateret 17.12.2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden