Midlertidighed

Aftaleparterne er enige om, at der gennemføres en række målrettede initiativer og stramninger, så udgangspunktet i endnu højere grad vil være, at flygtninges ophold i Danmark i udgangspunktet er midlertidigt, og at flygtninge skal vende hjem, når behovet for beskyttelse er væk. Denne midlertidighed skal nås gennem en ændring af regler, rammer og en styrket kontrol på asylområdet.

Fra integration til midlertidighed, selvforsørgelse og hjemsendelse

  • Opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge udstedes for alle flygtningegrupper alene med henblik på midlertidigt ophold.

Opholdstilladelser til konventionsflygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus er indtil nu givet ”med mulighed for varigt ophold”, mens opholdstilladelser til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus er givet ”med henblik på midlertidigt ophold”. Fremover vil opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge for alle flygtningegrupper alene blive udstedt med henblik på midlertidigt ophold, og der vil ved ankomsten og løbende blive sendt et klart signal til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge om, at deres ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt.

  • Opholdstilladelser skal som udgangspunkt inddrages, når opholdsgrundlaget ikke længere er til stede.

Der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter inddragelse/nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvor grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, fremover altid skal inddrages, når det er muligt inden for Danmarks internationale forpligtelser. Det forventes, at en sådan ny bestemmelse sammen med de øvrige nye initiativer om midlertidighed og styrket kontrol vil have en mærkbar effekt på den danske inddragelsespraksis vedrørende flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

  • Børns tilknytning til Danmark skal tillægges mindre betydning i sager om inddragelse af opholdstilladelse.

Myndighedernes praksis skærpes i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser således, at et barns selvstændige tilknytning til Danmark vil blive tillagt mindre betydning ved myndighedernes vurdering, end det er tilfældet i dag. Fremover vil den tilknytning, som et barn har opnået til Danmark, indtil det er fyldt 8 år, ikke i udgangspunktet skulle indgå i vurderingen af, om der kan ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til barnet og medlemmerne af barnets familie.

  • Formålsbestemmelsen i integrationsloven justeres.

Integrationsloven justeres, så det af formålsbestemmelsen fremgår, at udlændinge hurtigst muligt skal blive selvforsørgende, og at opholdsgrundlaget sætter rammerne for opholdet i Danmark. For flygtninge betyder det, at opholdet er midlertidigt.

  • Integrationsprogrammet ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Navnet ændres for at gøre det klart, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt, og at de fortsat skal forsørge sig selv, mens de er i landet. For de øvrige grupper ændres programmets navn til introduktionsprogram. Formålet med programmet vil stadig være, at den enkelte hurtigst muligt kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende, imens udlændingen er i Danmark.

  • Integrationsydelsen ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Integrationsydelsen ændrer navn, således at deltagere i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet modtager en selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, mens ydelsen for øvrige personer fremover hedder overgangsydelse. For de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har afsluttet selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, kommer ydelsen også til at hedde overgangsydelse. Ydelsen for enlige forsørgere nedsættes samtidig med 2.000 kr. pr. måned, mens den for samlevende og gifte forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til 2.000 kr. pr. husstand. Ydelsen nedsættes, når forsørgerne har opholdt sig i landet i 3 år. Den statslige refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter til tillægsydelser og enkeltydelser efter integrationsloven afskaffes.

  • Kommunerne har fremover kun pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af integrationslovens regler om boligplacering.

I dag har kommunerne pligt til at anvise en permanent bolig til nyankomne flygtninge, som visiteres til kommunen, når det er muligt. Indtil det er muligt, skal kommunerne anvise et midlertidigt opholdssted. Fremover vil kommunerne ikke have pligt til at anvise en permanent bolig efter integrationslovens regler.

  • Repatrieringsordningen styrkes.

Målgruppen for repatriering styrkes, så den også omfatter udlændinge fra områder, hvor der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, og personer med dobbelt statsborgerskab (herunder dansk), der frasiger sig det danske statsborgerskab. Samtidig får kommunerne mulighed for at tilbyde opkvalificering til udlændinge med henblik på hjemrejse og skal fremover – som en fast del af den lokale beskæftigelsesplan – beskrive, hvordan de arbejder med rådgivning og information om repatriering.

Øget kontrol – bedre styr på, hvem der er i Danmark

  • Midlertidige opholdstilladelser skal gennemgås.

På baggrund af tidligere erfaringer gennemgås midlertidige opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge for at sikre, at opholdstilladelser inddrages eller nægtes forlænget i de tilfælde, hvor det retligt set kan lade sig gøre.

  • Udlændingemyndigheder vil løbende undersøge sager, hvor der kan være grundlag for inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser.

Udlændingemyndighederne vil løbende gennemføre flere målrettede indsatser og dybdegående undersøgelser med henblik på at identificere nye konkrete sager, sagstyper og indsatsområder, hvor det er relevant at tage stilling til, om der er grundlag for inddragelse/nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelser, f.eks. nationalitets- og identitetskontrol af flygtninge fra en eller flere udvalgte nationaliteter.

  • Håndteringen af forlængelsessager skal styrkes.

Der vil årligt blive screenet 300 forlængelsessager fra flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, som kommer fra lande omfattet af landegruppe 3 i landelisten. Screeningen skal føre til en mere dybdegående vurdering af, om flygtningene fortsat opfylder betingelserne for at få asyl i Danmark på forlængelsestidspunktet.

  • Der skal uddannes eksperter i fingeraftryk og ansigtssammenligning.

Indsatsen for at afsløre look-alike-svindel og misbrug af ægte dokumenter bliver styrket ved at udvide Nationalt ID-centers ekspertise med en række eksperter i fingeraftryk og ansigtssammenligning.

  • Der etableres et visum-rejsehold ved korttidsudsendelse af medarbejdere med visumfaglig baggrund til de danske repræsentationer.

Det udgående team, der yder bistand til de danske repræsentationer i udlandet – hvor det vurderes, at risikoen for ulovlig indvandring er stor – bliver styrket med henblik på yderligere at forstærke kontrolindsatsen, så myndighederne bliver bedre til at håndtere ulovlig indvandring, inden den når til Danmark.

  • Indrejsekontrollen styrkes på de danske repræsentationer ved visumansøgninger.

Sagsbehandlingen af visumansøgninger samles på færre enheder for at styrke kontrollen af udlændinges indrejse til Danmark. Således vil nyudsendte medarbejdere medføre et kvalitetsløft og en mere robust sagsbehandling.

  • En ID-attaché udstationeres i udlandet.

Der udstationeres en ID-attaché med dokumentteknisk baggrund fra Nationalt ID-center på en dansk ambassade for at styrke ID-kontrollen, allerede inden udlændinge ankommer til Danmark. ID-attachéen vil ofte have et tæt samarbejde med de pågældende landes luftfartsmyndigheder og politiet i lufthavnene, hvor de er med til at vurdere, om passagerer har korrekt og gyldigt ID og derfor kan tillades at boarde fly til Europa.

Ny konsekvent kurs over for udlændinge, der er uønskede i Danmark

  • Der oprettes en stilling som udsendelsesrådgiver med særlig fokus på de humanitære sager.

Udsendelsesrådgiveren vil bl.a. have til opgave at deltage i konkrete undersøgelsesopgaver i de hjemlande, hvorfra udlændinge ansøger om humanitært ophold, samt at forhandle eller på anden måde facilitere muligheden for disse udlændinges hjemvenden til hjemlandet.

Udenlandsk finansiering af religiøse trossamfund, foreninger mv.

  • Ordning, der skal forhindre donationer til trossamfund og foreninger mv., der modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Der indføres en ordning inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtigelser, der målrettet forhindrer udenlandske pengedonationer til trossamfund, foreninger mv., hvis formålet med donationen er at modarbejde og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Sidst opdateret 30/11 2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden