Forside » Nyheder » 2018-07 » Nye statsborgerskabsregler er nu offentliggjort

Nye statsborgerskabsregler er nu offentliggjort

De nye regler for opnåelse af dansk statsborgerskab træder i kraft i morgen.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik fredag den 29. juni 2018 en ny indfødsretsaftale, som skærper kravene til at blive dansk statsborger.

De nye regler træder i kraft den 5. juli 2018 og gælder som udgangspunkt for behandlingen af ansøgninger om naturalisation uanset, hvornår ansøgningen er indgivet. Ansøgere, der fremover skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal således i udgangspunktet opfylde de krav, der fremgår af de nye retningslinjer.

Der indføres dog en overgangsordning for ansøgninger og anmodninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændinge- og Integrationsministeriet inden den 5. februar 2017. Disse sager vil blive færdigbehandlet efter retningslinjerne fra 2015. Dog vil det skærpede kriminalitetskrav samt den nye forelæggelsesadgang for visse færdselsbøder, som følger af de nye retningslinjer, gælde for alle verserende sager, uanset hvornår ansøgningen eller anmodningen om genoptagelse er modtaget i ministeriet.

Se de nye regler i cirkulæreskrivelse nr. 9535 af 2. juli 2018 på retsinformation.dk (nyt vindue)

Sidst opdateret 04/07 2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden