Forside » Nyheder » 2018-06 » Fire mentorprojekter skal få flere indvandrerkvinder i arbejde

Fire mentorprojekter skal få flere indvandrerkvinder i arbejde

Regeringen har en klar ambition om, at flere flygtninge- og indvandrerkvinder kommer i arbejde. Derfor får fire indsatser nu knap 2 mio. kr. fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til – gennem mentorbaserede indsatser – at støtte etniske minoritetskvinder i at komme i job.

De fire udvalgte indsatser gennemføres af hhv. KVINFO, Foreningen Nydansker, Frivilligcenter Greve og Lærdansk Vordingborg. Projekterne er valgt, fordi de via mentorstøtte vil bringe kvinder længst fra arbejdsmarkedet tættere på et arbejde.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Vi har i regeringen et klart mål om at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde. Det går langt bedre end tidligere, men især kvinderne halter efter. Kvinder uden arbejde og uddannelse risikerer at blive isoleret fra resten af det danske samfund, og så lærer de ikke dansk og vores danske værdier at kende. Derfor støtter vi nu fire indsatser, der gennem mentorer, der selv er i job, kan hjælpe kvinderne ud på arbejdsmarkedet.”

Midlerne kommer fra en pulje, der har til formål at bringe etniske minoritetskvinder uden uddannelse og med ingen eller begrænset erhvervserfaring tættere på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal tage afsæt i de centrale udfordringer, der hindrer kvinderne i at komme i ordinær beskæftigelse.

Der er modtaget 16 ansøgninger til puljen. I udvælgelsen af de fire projekter er der lagt vægt på, at der med midlerne afprøves forskellige metoder og modeller for mentorstøtten.

Læs mere om puljen

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79, [email protected]

 

Sidst opdateret 28/06 2018
Abonnér på nyt fra UIM

Ved at tilmelde dig som abonnent på nyt fra UIM giver du samtykke til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indsamler og behandler de oplysninger om dig, som er nødvendige for at kunne udsende nyheder til dig. Du accepterer samtidig, at behandlingen sker som beskrevet her på siden:

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger i forbindelse med abonnementer

Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at afmelde dit abonnement i den nyhedsmail, du modtager fra os.

Tilmeld dig som abonnent

Nyhedsbrev

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgiver et nyhedsbrev om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Læs om Æresrelateret Viden